Ud over en vækst i traditionelle events som festivaler, er event i dag blevet udbredt et nøglebegreb i såvel markedskommunikation og -føring som i kulturformidlingens fokusskifte fra genstand til situation. Men begrebet anvendes også i æstetisk-kunstneriske strategier, hvor eventen som forstyrrelse danner afsæt for kritik af bestående forhold. Kurset vil etablere en teoretisk og praktisk forståelse af eventen som kulturelt, socialt og psykologisk fænomen og diskutere dets relation til aktuelle samfundsmæssige tendenser. Den teoretiske forståelse vil her blive suppleret af casestudier, som vil afspejle eventbegrebets bredde og facetterede karakter. Kurset vil derudover også rumme en praktisk dimension, hvor de studerende bl.a. gennem eksterne oplæg vil blive præsenteret for centrale principper for og implikationer af designet og organiseringen af events.
Den studerende skal gennem modulet opnå viden om og forståelse af:
æstetiske, sociologiske og kultur- og medieteoretiske perspektiver på eventen som aktuelt og historisk fænomen baseret på højeste internationale forskning inden for fagområdet
kulturelle og samfundsmæssige forandringer af relevans for fagets emneområde
forskellige eventformer og -typer og deres sociale og designmæssige implikationer
Den studerende skal gennem modulet opnå færdigheder i:
at mestre videnskabelige metoder og redskaber til analyse og design af events
at kunne kritisk analysere events og den samfundsmæssige kontekst, de indgår i
at kunne vurdere og vælge mellem fagets videnskabelige teorier, metoder og redskaber og på baggrund heraf at diskutere analyse- og/eller løsningsmodeller inden for eventdesign
at kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister
Den studerende skal gennem modulet opnå kompetencer til:
selvstændigt at kunne anvende relevant teoretisk og metodisk viden til forståelse og løsning af design- og kommunikationsmæssige problemstillinger relateret til events
at kunne reflektere kritisk over forekomsten og produktionen af events i et kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv
selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering
Der henvises til §17.
Prøvens navn | Event, kultur og kritik |
Prøveform | Skriftlig
Prøven har form af en bunden 7-dages hjemmeopgave, hvor den
studerende på baggrund af modulet besvarer det eller de udleverede
spørgsmål inden for fagområdet. Opgavebesvarelsen må højst være på
15 sider og udarbejdes individuelt.
Opgaven bedømmes af eksaminator og intern medbedømmer. |
ECTS | 10 |
Tilladte hjælpemidler | Alle skriftlige og alle elektroniske
hjælpemidler |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Se mere på: https://www.kdm.aau.dk/studiehaandbog/uddannelsen/kandidat/valgfag/
Engelsk titel | Event, Culture and Critics |
Modulkode | KAKDMVM2035 |
Modultype | Kursus |
Varighed | 1 semester |
Semester | Forår
KA valgfag 2. semester |
ECTS | 10 |
Undervisningssprog | Dansk og engelsk |
Undervisningssted | Campus Aalborg |
Modulansvarlig |
Studienævn | Studienævn for Kommunikation og Digitale Medier |
Institut | Institut for Kommunikation og Psykologi |
Fakultet | Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet |