Konceptudvikling af interaktive digitale medier

2022/2023

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Modulet introducerer de studerende til en konstruerende arbejdsform inden for konceptudviklingen af interaktive digitale medier. Dette indbefatter lokaliseringen af et problemfelt og undersøgelser, som udfolder og kortlægger problemet. Projektet skal være løsningsorienteret, således at der skabes et konceptuelt design. Med en teoretisk og metodisk fundering inden for design får de studerende mulighed for at forholde sig til både de kulturelle, kognitive, psykologiske og teknologiske forudsætninger for konceptudvikling af interaktive digitale medier.

Læringsmål

Viden

Den studerende skal gennem modulet opnå viden om: 

  • interaktive digitale medier med fokus på interaktivitet, usability og user experience med et særligt fokus på brugerens rolle i interaktionen, baseret på højeste internationale forskning inden for modulets område
  • informations- og medievidenskabelige problemstillinger
  • fagspecifik videnskabsteori i en kontekst af generel videnskabsteori
  • teoretiske og analytiske aspekter i digitale medier og medieteknologier, samt disses potentiale i en designkontekst
  • designteorier og metoder.

Færdigheder

Den studerende skal gennem modulet opnå færdigheder i:

  • selvstændigt og systematisk at kunne analysere, udvikle og argumentere for mediets potentiale
  • at kunne afdække, udfolde og kritisk vurdere komplekse designproblemer og på baggrund heraf opstille nye analyse- og løsningsmodeller
  • at kunne omdanne ideer til koncepter i en iterativ proces, samt forholde sig til processens betydning for designkonceptet
  • at kunne opstille, foreslå og igangsætte metoder til validering af konceptet gennem testdesigns, prototyper eller visualiseringer
  • at kunne redegøre for usability- og user experience-aspekter i forhold til udvalgte dele af konceptet.

Kompetencer

Den studerende skal gennem modulet opnå kompetencer til

  • at kunne forholde sig reflekterede til forudsætninger for designet af interaktive digitale medier
  • kritisk og selvstændigt at kunne udvælge og reflektere over metoder til udfoldelse af mediets potentiale
  • at kunne forholde sig analytisk og kritisk til mediers potentiale, og forholde sig innovativt til medier under udvikling
  • at kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller
  • videnskabsteoretiske refleksioner som angår modulets processer og produkter.

Undervisningsform

I tilknytning til modulet udbydes undervisning inden for følgende områder:

  • forståelsesrammer vedrørende interaktive digitale medier
  • usability og user experience
  • konceptudvikling og prototype-design i forbindelse med interaktive digitale medier
  • fagspecifik videnskabsteori.

I tilknytning til det problemorienterede projektarbejde tilbydes faglig vejledning.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnKonceptudvikling af interaktive digitale medier
Prøveform
Mundtlig pba. projekt
Prøven foregår som en samtale mellem den/de studerende, eksaminator og censor med
udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i
samarbejde med andre. Projektrapporten/det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten udgør grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation.

Litteraturgrundlag: Minimum 1000 standardsider vejledergodkendt, selvvalgt litteratur i
tilknytning til projektet.

Sidetal: Projektrapporten skal minimum være på 15 sider og maximum 20 sider pr. studerende (dog maximum 30 sider ved individuel studerende).

Normeret prøvetid: Prøvetiden er normeret til 20 minutter pr. studerende og 10 minutter pr. gruppe til votering og karaktergivning, dog højst i alt to timer ved store grupper, 30 minutter i alt ved individuelle prøver.
ECTS15
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurEkstern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelConcept Development of Interactive Digital Media
ModulkodeKAIDM20182
ModultypeProjekt
Varighed1 semester
SemesterEfterår
7. semester
ECTS15
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Kommunikation og Digitale Medier
InstitutInstitut for Kommunikation og Psykologi
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet