Akademisk formidling

2022/2023

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Formålet med modulet er at skærpe den studerendes formidlingsevner i både akademiske og ikke- akademiske sammenhænge, herunder at skærpe den studerendes bevidsthed om og evne til at formidle egen faglighed og egne kompetencer som akademiker. Modulet er derfor bygget op omkring tre spor: 1) Den studerende præsenterer mundtligt et fagligt projekt med henblik på at opøve sine formidlingskompetencer. 2) Via aktiviteter som fx virksomhedsbesøg, deltagelse i faglige begivenheder eller lignende afprøver den studerende sine akademiske færdigheder og kompetencer. 3) Den studerende arbejder med sin skriftlige formidling i forhold til de krav, der stilles til akademisk formidling på studiet i Anvendt Filosofi.

Læringsmål

Viden

  • hvad akademisk faglighed er
  • hvad egen faglighed kan, herunder i sammenligning med kandidater fra andre uddannelser
  • udfordringer og muligheder ift. at formidle egen faglighed, både til andre akademikere samt til ikke-akademikere

Færdigheder

  • at formidle fagligt stof til andre akademikere samt til ikke-akademikere
  • at formidle egen faglighed og egne kompetencer
  • at bringe sin egen faglighed i spil i relation til en praktisk problematik kunne forklare og formidle egen faglighed og egne kompetencer

Kompetencer

  • sætte sin faglighed ind i en større praktisk og samfundsmæssig sammenhæng
  • kunne oversætte egen faglighed til kompetencer
  • kunne målrette og tilpasse sin kommunikation om egen faglighed ift. modtageren

Undervisningsform

Se studieordningens §17.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnAkademisk formidling
Prøveform
Mundtlig
Prøven tager udgangspunkt i en selvvalgt stillingsbeskrivelse eller en motiveret ansøgning, som danner afsæt for at præsentere og diskutere, hvordan akademiske kompetencer og en specifik akademisk faglighed kan udfoldes i forhold til ansøgningsstedet. Til eksamen fremlægger den studerende sin besvarelse for tre medstuderende og eksaminator, og den studerende forholder sig ligeledes kritisk spørgende til 2 andre fremlæggelser.

Prøvetid: 30 min. inklusiv tid til votering og tilbagemelding.

Omprøve: Hvis en studerende ikke består, reeksamineres der igennem en tilsvarende opgave, dog uden at der her vil være andre studerende til stede. Fremlæggelsen bedømmes da af modulets underviser.
ECTS5
Tilladte hjælpemidler
Alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler
BedømmelsesformBestået/ikke bestået
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelAcademic dissemination
ModulkodeKAFIL20201
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS5
UndervisningssprogDansk
TompladsJa
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Anvendt Filosofi
InstitutInstitut for Kultur og Læring
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet