Organisations- og dialogfilosofi i praksis (valgfrit linjemodul 23: Praksis)

2022/2023

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Modulet skal gøre den studerende i stand til at anvende organisations- og dialogfilosofi i en konkret praksis. Den studerende skal i dette modul omsætte sin tilegnede viden om organisations- og dialogfilosofi i en konkret organisatorisk sammenhæng. Konkret gøres dette gennem et projektorienteret forløb i en organisation eller en lignende kontakt med et relevant praksisfelt. Det kunne være i HR-afdelingen i en kommune, et konsulenthus, en større privat virksomhed etc., som på det givne tidspunkt har et relevant fokus på organisationsudvikling og/eller dialogformer i organisationen. Parallelt hermed udbydes undervisning i tre faser: før, under og efter det  projektorienterede forløb. Før hjælpes den studerende til at blive afklaret og klar ift. den foranstående opgave i krydsfeltet mellem organisationens forventninger og studiets forventninger. Under tilrettelægges en sekvens af læringsloops, hvor begivenheder i forløbet diskuteres og nye designs udvikles. Efter laves der en mere samlet bearbejdelse af forløbet, som den studerende afslutningsvis får mulighed for at fremlægge og få respons på.     

 

Læringsmål

Viden

  • hvilke problemstillinger, der kendetegnede den konkrete organisation
  • hvordan organisations- og dialogfilosofi kan anvendes i en konkret praksis
  • hvordan man som fagfilosof kan samarbejde med andre faggrupper
  • den multikompleksitet i praksisfeltet, enhver interaktion griber ind i og bidrager til
  • hvordan det er at anvende filosofi, når teksten/virkeligheden kan svare igen
  • forskellen på at have designet en interaktion og udførelsen af den
  • samspillet mellem filosofisk teori og praksisfelt
  • hvordan ens filosofiske viden kan operationaliseres

Færdigheder

  • at anvende organisations- og dialogfilosofisk teori og metode i en konkret organisatorisk praksissammenhæng
  • at samarbejde med aktører med anden faglig baggrund om konkrete organisatoriske opgaver
  • at kunne reflektere over egen og andres rolle ift praksis
  • at kunne bidrage til organisatoriske projekter og processer, uden at filosofien altid er højeste kontekst
  • at kunne analysere, vurdere og intervenere ift. organisatoriske situationer gennem inddragelse af relevant filosofisk teori og metode
  • at kunne monitorere, vurdere og diskutere effekten af egne og andres interventioner

Kompetencer

  • at kunne identificere et filosofisk interventionsbehov inden for en organisatorisk og/eller dialogisk praksis
  • at kunne udvælge og anvende den relevante teori ift. en ønsket interaktion med en organisatorisk og/eller dialogisk praksis
  • at kunne tilføre filosofisk værdi til en organisatorisk og/eller dialogisk praksis
  • på selvstændig vis at kunne igangsætte og gennemføre faglige og tværfaglige processer i en organisatorisk sammenhæng
  • at kunne inddrage filosofien aktivt i forskellige kontekster, i dialog med forskellige faggrupper, på forskellige organisatoriske niveauer etc.
  • selvstændigt at kunne tage ansvar for egen videre læring og dygtiggørelse inden for det organisations- og dialogfilosofiske felt.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnOrganisations- og dialogfilosofi i praksis
Prøveform
Skriftlig og mundtlig
En kombineret skriftlig og mundtlig prøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. Projektrapporten/det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten/ det skriftlige arbejde udgør følgelig grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten/det skriftlige arbejde og den mundtlige præstation. Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation; jf. eksamensbekendtgørelsen (bek. nr. 1518 af 16. december 2013 §4 stk.2) Bedømmelsen vurderer i hvilken grad den studerende opfylder projektmodulets læringsmål og sker på grundlag af en helhedsvurdering af projektrapporten/det skriftlige arbejde, fremlæggelsen, den fælles diskussion og de individuelle spørgsmål, dvs. alle aspekter skal demonstreres udført/opfyldt på tilfredsstillende vis. Projektrapporten/det skriftlige arbejde, herunder at den også er tilfredsstillende hvad angår krav til formuleringsevne og sproglig korrekthed, indgår med andre ord i det samlede bedømmelses-grundlag, men der gives ikke en selvstændig karakter for den. Prøven foregår som en samtale mellem den/de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i den af den/de studerendes udarbejdede projektrapport/det skriftlige arbejde.

Den studerende skal skrive en rapport, hvor der, gennem inddragelse af relevant teori, redegøres for og reflekteres over ens rolle i den organisation/virksomhed, man har beskæftiget sig med, herunder analysere og diskutere, hvorvidt og hvordan man har evnet at tilføre filosofisk værdi til den pågældende praksis organisation/virksomhed. Hvis man har gennemført et projektorienteret forløb, hvor man har indsamlet empiri, gennemføres en analyse af empirien og det diskuteres, hvorvidt man på baggrund af denne empiri vil kunne tilføre den pågældendeorganisation/virksomhed filosofisk værdi. Den skriftlige rapport forsvares ved mundtlig eksamen.

Sideantal: Mindst 10 og højst 15 sider pr. studerende.
Prøvetid: Prøvetiden er normeret til 45 minutter i alt ved individuelle prøver, herunder votering og tilbagemelding. Ved grupper max. 2 timer.
Prøvetiden er den samlede prøvetid for modulerne 23 og 24.
ECTS20
Tilladte hjælpemidler
Alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelOrganizational Philosophy and the Philosopphy of Dialogue in Practice
ModulkodeKAFIL201923
ModultypeProjekt
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS20
UndervisningssprogDansk
TompladsJa
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Anvendt Filosofi
InstitutInstitut for Kultur og Læring
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet