Modulet har et dobbelt sigte: For det første har det til formål at give den studerende indsigt i aktuelle teorier og diskurser om læring og diskutere disse filosofisk og kritisk. Dette formål indfries gennem seminarer, hvor de studerende sammen med en underviser fremlægger, analyserer og diskuterer læringsteori og aktuelle syn på læring. For det andet har til det formål at give den studerende indsigt i, hvordan man kan anvende læringsfilosofi i forhold til praksis. Der arbejdes med, hvordan man filosofisk kan hjælpe, udfordre, intervenere i, samarbejde med og udforske en læringspraksis, fx en skole eller en anden læringsinstitution.
På baggrund heraf skal de studerende i løbet af semesteret udarbejde et projekt. Projektet skal tage afsæt i en virkelig praksis (fx en konkret skole), hvor der kan identificeres en læringsfilosofisk relevant og væsentlig problemstilling. I projektet skal de læringsteorier og syn på læring, som den valgte praksis bygger på – og som er betydningsfulde for problemstillingen – analyseres kritisk og filosofisk. I forlængelse heraf skal det diskuteres, hvordan man som filosof vil kunne samarbejde med og berige den praksis, som projektet omhandler.
Den studerende udarbejder en projektrapport, enten individuelt eller i en gruppe.
Prøvens navn | Læringsfilosofi - teori og metode |
Prøveform | Skriftlig og mundtlig
En kombineret skriftlig og mundtlig prøve med udgangspunkt i det
skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt
eller i samarbejde med andre. Projektrapporten/det skriftlige
arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten/ det
skriftlige arbejde udgør følgelig grundlaget for eksamination og
bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af
projektrapporten/det skriftlige arbejde og den mundtlige
præstation. Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende
eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en
individuel bedømmelse af den studerendes præstation; jf.
eksamensbekendtgørelsen (bek. nr. 1518 af 16. december 2013 §4
stk.2) Bedømmelsen vurderer i hvilken grad den studerende opfylder
projektmodulets læringsmål og sker på grundlag af en
helhedsvurdering af projektrapporten/det skriftlige arbejde,
fremlæggelsen, den fælles diskussion og de individuelle spørgsmål,
dvs. alle aspekter skal demonstreres udført/opfyldt på
tilfredsstillende vis. Projektrapporten/det skriftlige arbejde,
herunder at den også er tilfredsstillende hvad angår krav til
formuleringsevne og sproglig korrekthed, indgår med andre ord i det
samlede bedømmelses-grundlag, men der gives ikke en selvstændig
karakter for den. Prøven foregår som en samtale mellem den/de
studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i den af den/de
studerendes udarbejdede projektrapport/det skriftlige arbejde.
Den studerende skal skrive en projektrapport (max. 3 studerende pr. gruppe) , der tager afsæt i en virkelig praksis, hvor der kan identificeres en læringsfilosofisk problemstilling. I projektet skal de læringsteorier og syn på læring, som den valgte praksis bygger på analyseres kritisk og filosofisk. I forlængelse heraf skal det diskuteres, hvordan man som filosof vil kunne samarbejde med og berige den praksis, som projektet omhandler. Sideantal: Mindst 15 og højst 20 sider pr. studerende. Eksamenstid: Prøvetiden er normeret til 20 minutter pr. studerende og 10 minutter pr. gruppe til votering og karaktergivning. 30 minutter i alt ved individuelle prøver. Disse angivelser er inklusiv tid til votering og karaktergivning. Max. 75 min. i alt ved grupper. |
ECTS | 15 |
Tilladte hjælpemidler | Alle skriftlige og alle elektroniske
hjælpemidler |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Ekstern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Engelsk titel | Philosophy of Learning - Theoretical and Methodological |
Modulkode | KAFIL201919 |
Modultype | Projekt |
Varighed | 1 semester |
Semester | Forår
|
ECTS | 15 |
Undervisningssprog | Dansk |
Tomplads | Ja |
Undervisningssted | Campus Aalborg |
Modulansvarlig |
Studienævn | Studienævn for Anvendt Filosofi |
Institut | Institut for Kultur og Læring |
Fakultet | Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet |