Modulet har til formål at gøre den studerende i stand til at anvende kulturfilosofi i et projektorienteret forløb. Den studerende skal i dette modul omsætte den tilegnede teoretiske og metodiske kulturfilosofi fra linjens foregående modul til konkret handling i en aktuel sammenhæng. Den studerende skal som del af modulet gennemføre et projektorienteret forløb. Det kan ske i en kulturinstitution, som f.eks. en avis, et forlag, en tænketank, en offentlig myndighed, et museum, en organisation eller en virksomhed. Dertil tilbydes undervisning i tre etaper: inden, under og efter det projektorienterede forløb. Inden hjælpes den studerende med at etablere og udvikle en god, forberedt kontakt med en organisation/virksomhed. Under gives feedback og feedforward til den studerende i forhold til sin rolle i det projektorienterede forløb. Efter gives den studerende mulighed for at fremlægge og få respons på sin bearbejdede viden fra det projektorienterede forløb.
Prøvens navn | Kulturfilosofi i praksis |
Prøveform | Skriftlig og mundtlig
En kombineret skriftlig og mundtlig prøve med udgangspunkt i det
skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt
eller i samarbejde med andre. Projektrapporten/det skriftlige
arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten/ det
skriftlige arbejde udgør følgelig grundlaget for eksamination og
bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af
projektrapporten/det skriftlige arbejde og den mundtlige
præstation. Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende
eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en
individuel bedømmelse af den studerendes præstation; jf.
eksamensbekendtgørelsen (bek. nr. 1518 af 16. december 2013 §4
stk.2) Bedømmelsen vurderer i hvilken grad den studerende opfylder
projektmodulets læringsmål og sker på grundlag af en
helhedsvurdering af projektrapporten/det skriftlige arbejde,
fremlæggelsen, den fælles diskussion og de individuelle spørgsmål,
dvs. alle aspekter skal demonstreres udført/opfyldt på
tilfredsstillende vis. Projektrapporten/det skriftlige arbejde,
herunder at den også er tilfredsstillende hvad angår krav til
formuleringsevne og sproglig korrekthed, indgår med andre ord i det
samlede bedømmelses-grundlag, men der gives ikke en selvstændig
karakter for den. Prøven foregår som en samtale mellem den/de
studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i den af den/de
studerendes udarbejdede projektrapport/det skriftlige arbejde.
Den studerende (max 3 studerende pr. gruppe) skal skrive en rapport, hvor der, gennem inddragelse af relevant teori, redegøres for og reflekteres over ens rolle i den organisation/virksomhed, man har beskæftiget sig med, herunder analysere og diskutere, hvorvidt og hvordan man har evnet at tilføre filosofisk værdi til den pågældende praksis, samt hvilke problemstillinger der knytter sig til filosoffens engagement og involvering i forskellige kulturfilosofiske sammenhænge. Hvis man har gennemført et projektorienteret forløb, hvor man har indsamlet empiri, gennemføres en analyse af empirien og det diskuteres, hvorvidt man på baggrund af denne empiri vil kunne tilføre den pågældende praksis filosofisk værdi. Den skriftlige rapport forsvares ved mundtlig eksamen. Sideantal: Mindst 10 og højst 15 sider pr. studerende. Prøvetid: Prøvetiden er normeret til 45 minutter i alt ved individuelle prøver, herunder votering og tilbagemelding. Ved grupper max. 2 timer. Prøvetiden er den samlede prøvetid for modulerne 14 og 15. |
ECTS | 20 |
Tilladte hjælpemidler | Alle skriftlige og alle elektroniske
hjælpemidler |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Engelsk titel | Philosophy of Culture in Practice |
Modulkode | KAFIL201914 |
Modultype | Projekt |
Varighed | 1 semester |
Semester | Efterår
|
ECTS | 20 |
Undervisningssprog | Dansk |
Tomplads | Ja |
Undervisningssted | Campus Aalborg |
Modulansvarlig |
Studienævn | Studienævn for Anvendt Filosofi |
Institut | Institut for Kultur og Læring |
Fakultet | Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet |