Projekt i informationsforvaltning

2022/2023

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Mål
Den studerende kan gennemføre et projekt i informationsforvaltning.

Indhold
Projektet kan fokusere på et eller flere af følgende genstandsfelter:

a) Arkiver og informationsstrukturer. Den studerende skal arbejde med en problematik inden for informationshåndtering, registrering, bevaring, anvendelse, tilgængeliggørelse og informationsarkitektur. I projektet undersøges, hvordan håndterings- og registreringspraksis påvirker muligheder for at søge i og anvende arkivalier, såvel administrative som historiske. Eksempelvis kunne den studerende undersøge brug af fritekstsøgning og struktureret søgning med emneord i administrative og historiske databaser, og give en kritisk vurdering af søgemulighederne og konsekvenserne heraf for vidensdeling og rekonstruktion af sagsforløb og/eller historisk forskning. 

b) Kulturhistoriske formidlingspraksisser. Den studerende skal i projektet afsøge potentialer i digitalisering og digital formidling (web, sociale medier, apps) af den arkivalske kulturarv. Der udarbejdes forslag til formidling af udvalgte dele af et arkivs samling og/eller en kommunikationsstrategi sammen med analoge medier. Forslag skal begrundes i teoretiske refleksioner og eventuelle erfaringer fra praksis. Der lægges vægt på at den studerende kan diskutere eksempler på kulturhistoriske formidlingspraksisser. Projektets genstandsfelt må ikke være sammenfaldende med eksamensopgaven i Modul E.

Læringsmål

Viden

Den studerende kan efter at have gennemført modulet:

a) Arkiver og informationsstrukturer

  • Demonstrere viden om informationsforvaltning,
  • analysere informationshåndtering, registrering, bevaring, anvendelse og tilgængeliggørelse i offentligt eller privat regi,
  • Diskutere håndterings- og registreringspraksis i forhold til søgemuligheder og anvendelse samt konsekvenser heraf for vidensdeling og rekonstruktion af sagsforløb og/eller historisk forskning,
  • udarbejde teoretisk og metodisk begrundet forslag til nye løsningsmodeller,
  • igangsætte og gennemføre et projekt inden for en given tidsramme.

b) Kulturhistoriske formidlingspraksisser

  • Demonstrere viden om kulturhistorisk formidlingspraksis,
  • analysere potentialer i digitalisering og digital formidling samt anvendelse af den arkivalske kulturarv
  • Diskutere formidlingspraksis i forhold til målsætninger og strategiske overvejelser i organisationen
  • Udarbejde teoretisk og metodisk begrundet forslag til nye formidlingsformer eller kommunikationsstrategier
  • Igangsætte og gennemføre et projekt inden for en given tidsramme

Undervisningsform

Projektskrivning under vejledning. Arbejdet med projektet præsenteres og diskuteres på workshops/statusseminarer

Eksamen

Prøver

Prøvens navnProjekt i informationsforvaltning
Prøveform
Mundtlig
Mundtlig evaluering, der tager udgangspunkt i en projektrapport. Hvis projektrapporten er udarbejdet af en gruppe, eksamineres gruppen samlet, men med individuel bedømmelse af den mundtlige præstation.
Projektrapporten kan også skrives individuelt med individuel eksamination.
Projektrapportens omfang: Max. 20 normalsider for 1 studerende. Hvis projektrapporten skrives som gruppeprojekt er maximum på 30 sider for 2 studerende, 40 sider for 3 studerende og 50 sider for 4 eller 5 studerende.

Den mundtlige evaluerings omfang: Ved artikler udarbejdet i grupper på 2 eller flere, eksamineres der i max. 30 minutter + 10 minutter for hver yderligere studerende.

Den mundtlige evaluering består af to dele: 1) en mundtlig præsentation med udgangspunkt i projektrapporten og 2) en eksamination.
ECTS10
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurEkstern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelProject in Information Management
ModulkodeKAAHL201710
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterForår
ECTS10
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Historie
InstitutInstitut for Politik og Samfund
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet

Litteratur

Pensum udgøres af den litteratur, den studerende anvender i projektet (ca. 1.000 sider).