Anbefalede faglige forudsætninger for at
deltage i modulet
Modulet bygger videre på viden, færdigheder og kompetencer opnået
på kandidatuddannelsens 2. semester matematik.
Modulets indhold, forløb og pædagogik
Projektorienterede forløb er en mulighed for at kombinere
teorier og metoder fra uddannelsen med praksis gennem et
virksomhedsophold. Projektorienterede forløb skal have et
uddannelsessigte, og arbejdsopgaverne, der indgår i forløbet, skal
være på passende akademisk niveau.
Læringsmål
Viden
- har viden om vigtige forskningsorienterede begreber, resultater
og teorier knyttet til et centralt matematisk fagområde med
relevans for virksomheden
- kan relatere sådanne resultater til anvendelser uden for
fagområdet
- har viden om organisationsstrukturen og arbejdet i virksomheden
fra et teknisk / ledelsesmæssigt perspektiv
Færdigheder
- er i stand til at anvende et antal forskningsorienterede
metoder og værktøjer fra et specifikt matematisk fagområde med
relevans for virksomheden
- kan vurdere om et givent resultat er gyldigt og/eller om en
specifik metode kan anvendes under de foreskrevne
forhold/antagelser
- er i stand til at udforme en matematisk model med relevans
for virksomheden, der beskriver et problem, således at der kan
udføres en matematisk analyse, som kaster lys på det initierende
problem
- kan selvstændigt udvælge passende matematiske metoder og
værktøjer til at undersøge udvalgte spørgsmål ved en matematisk
undersøgelse
- er i stand til at redegøre om rækkeviden for anvendelsen af
matematiske værktøjer
Kompetencer
- er selvstændigt i stand til at navigere og udvikle sig i
arbejdssituationer, som ikke er struktureret på forhånd
- kan deltage i samarbejde med fagfæller, både inden og uden for
det matematiske fagområde, i behandlingen af matematiske
problemer
- kan kommunikere matematiske problemer og
problemløsningsstrategier til fagfæller inden og uden for det
matematiske fagområde
Undervisningsform
Projektarbejde med inddragelse af PBL-læringselementer.
Omfang og forventet arbejdsindsats
Projektmodulet er på 30 ECTS svarende til en arbejdsmængde
på 900 timer.
Eksamen
Prøver
Prøvens navn | Projektorienteret forløb i en virksomhed |
Prøveform | Mundtlig pba. projekt |
ECTS | 30 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets
eksamensordning |