Anbefalede faglige forudsætninger for at
deltage i modulet
Modulet bygger videre på viden opnået i Fagets videnskabelige
metode, Almen biologi og Biokemi
Modulets indhold, forløb og pædagogik
Kurset er opbygget af forelæsninger og praktiske øvelser, hvor
studenterne skal finde de mest parsimoniske løsninger på et datasæt
af karakterer, samt redegøre for problemerne imellem taksonomisk og
fylogenetisk klassifikation. I forelæsningerne gennemgås
- Principperne bag naturlig udvælgelse, samt andre
evolutionsmekanismer og interaktioner mellem evolutionære kræfter
(genetic drift, gene-flow, mutation and selection)
- Introduktion til populationsgenetik, populationsbiologi og
kvantitativ genetik
- Evolutionsbiologiens metodologiske og erkendelses-mæssige
udvikling indtil begyndelsen af det 20. århundrede og konflikter
med populationsgenetikken
- Den Neodarwinistiske syntese
- Tidlig klassifikation og oprindelsen af den hierarkiske
klassifikation med hovedvægten lagt på Carl von Linné
- Systematikken og evolutionsbiologien
- Morfologisk systematik og udviklingen af systematikken i det
20. århundrede med hovedvægt på fylogenetisk systematik
- Erkendelsen af DNA og udviklingen af den molekylære systematik
i slutningen af det 20. århundrede
Formålet er at give den studerende forståelse af
evolutionsbiologiske trends indenfor morfologisk og molekylær
systematik, systematikken historisk og metodologisk med hovedvægten
lagt på fylogenetisk systematik, grundprincipperne for taksonomisk
klassifikation og dettes relation til og konflikter med evolutionær
systematik, samt systematiske grupperinger og udvikling indenfor
morfologisk og molekylær systematik
Læringsmål
Viden
Studerende, der gennemfører modulet, skal kunne
- Redegøre for den historiske forståelse for begreberne
evolution, systematik og populationsbiologi samt hvordan
betydningen og implikationen af disse har ændret sig igennem
historien
- Påvise kendskab til de basale evolutionære
selektionsmekanismer, primært naturlig udvælgelse men også andre
evolutionsmekanismer og interaktioner mellem evolutionære kræfter
(genetisk drift, gene-flow, mutation og selektion)
- Redegøre for den Neodarwinistiske syntese
- Redegøre for den historiske udvikling
indenfor systematikken samt de vigtigste systematiksmetoder,
især fylogenetisk systematik
- Redegøre for de grundlæggende principper i Linnæisk
klassifikation og forstå den hierarkiske opbygning af dette
system
- Redegøre for forskellene imellem systematik og taksonomi
- Redegøre for molekylær systematik og dets implikationer for
forståelsen af organismers slægtskabsforhold på basalt
niveau
Færdigheder
- Producere slægtskabsdiagrammer baseret på simple numeriske
datasæt
Undervisningsform
- Forelæsninger og praktiske øvelser
Omfang og forventet arbejdsindsats
150 timer
Eksamen
Prøver
Prøvens navn | Evolution og populationsbiologi |
Prøveform | Skriftlig |
ECTS | 5 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets
eksamensordning |