Anvendt kvalitativ metode og statistik

2022/2023

Anbefalede faglige forudsætninger for at deltage i modulet

Undervisningen tager udgangspunkt i kurset: introduktion til PBL og videnskabsteori samt læringsmålene for projektmoduler på 2. og 3. semester.

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Modulet tager udgangspunkt i viden om forskellige typer af idrætsforskning og sammenhængen mellem videnskabsteoretisk baggrund, problemstilling, valg af metode og analyse af materiale. Modulet introducerer de studerende til forskellige typer af strategier og teknikker til analyse af kvalitative og kvantitative data.

Læringsmål

Viden

Den studerende skal have grundlæggende viden om: 

  • begreberne ontologi og epistemologi samt sætte dem i relation til forskellige typer af videnskabsteoretiske retninger, såsom positivisme, kritisk realisme, hermenutik og socialkonstruktionisme 
  • variationen mellem induktion, deduktion og abduktion 
  • processen med produktion og behandling af materiale i kvalitative studier samt forskellige analysestrategier for dette arbejde, herunder relevante digitale værktøjer  
  • principper for dataindsamling og databehandling i kvantitative studier, herunder statistik og digitale værktøjer, der kan anvendes i databehandlingen 
  • basale statistiske begreber til beskrivelse af et datasæt (herunder forskellige datatyper samt parametriske og nonparametriske fordelinger) 
  • hypotesetestning og mål for statistisk usikkerhed 
  • betydningen af relevante hyppighedsmål og associationsmål 
  • begreberne validitet/ gyldighed, reliabilitet/ troværdighed, generaliserbarhed og gennemsigtighed og anvende dem metodekritisk 

Færdigheder

Den studerende skal kunne: 

  • vurdere betydningen af videnskabsteoretisk tilgang og metodevalg for behandling og analyse af data 
  • vælge mellem og anvende forskellige analysestrategier for behandling af kvalitativt materiale såsom tematisk og narrativ analyse 
  • angive en hensigtsmæssig måleskala for et sæt af observationer 
  • udvælge og anvende relevant inferential statistik til at præsentere data, så som lineær regression, ANOVA osv. og anvende digitale værktøjer til dette 
  • foretage simple beregninger af stikprøvestørrelser i planlægningen af små eksperimentelle forsøg 
  • diskutere generaliserbarhed og validitet af forskellige typer af analyse

Kompetencer

Den studerende skal kunne: 

  • reflektere over, hvordan valg af forskningstype/design, samt metoder til indsamling og behandling af data fører til forskellige typer af forskningsresultater 
  • opstille mulige forskningsdesigns og argumentere for valg af metoder til indsamling og analyse af data til at undersøge et konkret idræts- eller sundhedsvidenskabeligt forskningsspørgsmål 
  • diskutere sammenhængen mellem videnskabsteoretisk paradigme, dataindsamlingsmetode og databehandlingsmetode inkl. statistik i konkrete idræts- eller sundhedsvidenskabelige studier 
  • forholde sig metodekritisk til processen med behandling og analyse af data i givne undersøgelser 

Undervisningsform

Der undervises i modulet jf. studieordningens § 17.

 

Eksamen

Prøver

Prøvens navnAnvendt kvalitativ metode og statistik
Prøveform
Skriftlig eller mundtlig
ECTS5
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Yderligere informationer

Du kan orientere dig i Moodle og evt. kontakte semesterkoordinator ved faglige spørgsmål eller studiesekretær ved administrative spørgsmål.

Øvrige henvendelser kan rettes til studienævnssekretær Berit Lund Sørensen.

Fakta om modulet

Engelsk titelApplied Qualitative Methods and Statistics
ModulkodeIDFIDR21B5_5
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS5
UndervisningssprogDansk og engelsk
TompladsJa
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Idræt og Folkesundhedsvidenskab
InstitutInstitut for Medicin og Sundhedsteknologi
FakultetDet Sundhedsvidenskabelige Fakultet