Træning og undervisning i atletik

2022/2023

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Modulet uddyber de arbejds- og træningsfysiologiske elementer, der tidligere er introduceret på uddannelsen. Kurset fokuserer på kroppens energiomsætning, og hvordan denne reguleres under akut arbejde og som følge af længerevarende træningsforløb. Ligeledes uddybes de grundlæggende læringsteoretiske tilgange og idrætspædagogiske principper samt didaktiske perspektiver introduceret tidligere på uddannelsen. De teoretiske perspektiver i forhold til læring, idrætspædagogik og didaktik samt arbejds- og træningsfysiologi bringes i spil gennem forelæsninger og gruppebaseret planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb i atletik. De studerende vil desuden få grundlæggende praktisk erfaring i forhold til at arbejde tværvidenskabeligt samt indgå i tværfaglige og tværvidenskabelige samarbejdsrelationer, gennem arbejdet med atletikkens discipliner. 

Læringsmål

Viden

Den studerende skal have grundlæggende viden om: 

  • karakteristika ved udvalgte atletikdiscipliner 
  • tekniske elementer i udvalgte atletikdiscipliner 
  • energiomsætning i forskellige atletikdiscipliner 
  • metaboliske reaktioner på akut og kronisk (træning) fysisk aktivitet 
  • anvendelse af eksisterende læringsteorier 
  • didaktiske modeller og deres anvendelsesmuligheder 
  • optimering af læringssituationer i relation til læringsudbytte 
  • atletikkens særlige potentiale i forhold til forskellige læringstilgange 
  • atletikkens muligheder og begrænsninger i et alment og fagdidaktisk perspektiv

Færdigheder

Den studerende skal kunne: 

  • udføre grundlæggende tekniske og/eller taktiske færdigheder inden for udvalgte atletikdiscipliner 
  • udarbejde atletikøvelser for at forbedre tekniske elementer i udvalgte atletikdiscipliner 
  • udarbejde træningsprogrammer, der øger præstationsevnen i forskellige idrætsdiscipliner med baggrund i kroppens energiomsætning 
  • forklare, hvordan relevante organsystemer interagerer i forbindelse med kroppens energiomsætning under udførelse af forskellige atletikdiscipliner samt ved generel fysisk aktivitet 
  • reflektere over egen læring set i et læringsteoretisk perspektiv 
  • vurdere og forholde sig kritisk og reflekterende over for de forskellige læringsteoretiske tilgange 
  • udvælge, strukturere og anvende læringsfremmende metodikker 
  • planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i atletik med udgangspunkt i læringsteoretiske og didaktiske overvejelser, samt overvejelser omkring træning af specifikke fysiologiske parametre 
  • fungere selvstændigt i forhold til at tilpasse undervisning og øvelser til den konkrete dynamiske situation 
  • diskutere læringsteoretiske, didaktiske og træningsfysiologiske problemstillinger med undervisere og medstuderende 

Kompetencer

Den studerende skal kunne: 

  • anvende og perspektivere ovenstående videns- og færdighedsmål til andre idrætskontekster
  • argumentere for øvelsesprogression i træningsprogrammer, der sigter mod at forbedre energiomsætningen og/eller tekniske elementer i udvalgte atletikdiscipliner 
  • vurdere forskellige energisystemers betydning for præstationen i udvalgte atletikdiscipliner og relatere dette til andre idrætsaktiviteter 
  • anvende, argumentere og implementere forskellige læringsfremmende tiltag i relation til specifikke idrætsdiscipliner
  • samarbejde med andre om at udvikle og optimere læringssituationer på såvel individ- gruppe- og organisationsniveau
  • perspektivere læringsteorier til andre idrætsgrene 
  • indgå i tværfaglige og tværvidenskabelige samarbejdsrelationer omkring undervisning og formidling i idrætslige sammenhænge 

Undervisningsform

Der undervises i modulet jf. studieordningens § 17.

 

Eksamen

Prøver

Prøvens navnTræning og undervisning i atletik
Prøveform
Praktisk
ECTS5
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Yderligere informationer

Du kan orientere dig i Moodle og evt. kontakte semesterkoordinator ved faglige spørgsmål eller studiesekretær ved administrative spørgsmål.

Øvrige henvendelser kan rettes til studienævnssekretær Berit Lund Sørensen.

Fakta om modulet

Engelsk titelTraining and Teaching Athletics
ModulkodeIDFIDR21B4_5
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterForår
ECTS5
UndervisningssprogDansk
TompladsJa
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Idræt og Folkesundhedsvidenskab
InstitutInstitut for Medicin og Sundhedsteknologi
FakultetDet Sundhedsvidenskabelige Fakultet