Anbefalede faglige forudsætninger for at
deltage i modulet
Modulet bygger videre på viden opnået på uddannelsens 1., 2. og 3.
semester.
Modulets indhold, forløb og pædagogik
Projektmodulet er det afsluttende projekt på
idrætskandidatuddannelsen og afspejler derfor den eller de
studerendes selvstændige projektarbejde. Kandidatspecialet er det
sidste element i en videnskabelig uddannelse, og de studerende har
derved mulighed for at integrere og uddybe tidligere erhvervede
kompetencer i form af et selvstændigt videnskabeligt
arbejde. Projektet vælges af den eller de studerende selv og
kan skrives indenfor enhver valgt retning, naturvidenskabelig,
humanvidenskabelig eller
samfundsvidenskabelig.
Læringsmål
Viden
Studerende der gennemfører modulet:
- kan redegøre for international forskningsbaseret viden indenfor
et selvvalgt vidensområde relateret til udfoldelse af idræt eller
anden form for fysisk aktivitet
- kan redegøre for de mest relevante teorier og modeller indenfor
det selvvalgte vidensområde
Færdigheder
Studerende der gennemfører modulet:
- kan på baggrund af en veldokumenteret problemstilling
selvstændigt planlægge og designe en videnskabelig undersøgelse
indenfor det valgte vidensområde vha. relevante kvalitative eller
kvantitative metoder
- kan selvstændigt argumentere for, udvælge og integrere
videnskabelige metoder og redskaber til undersøgelse af det eller
de valgte vidensområder
- kan sammenholde, diskutere og vurdere de i projektarbejdet
anvendte videnskabelige teorier og metoder
- kan formidle problemer, metoder og resultater indenfor det
eller de valgte videnskabelige fagområder på akademisk niveau både
mundtligt og
skriftligt
Kompetencer
Studerende der gennemfører modulet:
- kan på baggrund af en veldokumenteret problemstilling
selvstændigt planlægge og designe en videnskabelig undersøgelse
indenfor det valgte vidensområde vha. relevante kvalitative eller
kvantitative metoder
- kan identificere og videnskabeligt dokumentere og bearbejde en
konkret problemstilling med idrætsvidenskabelige elementer
- kan arbejde med innovativ problemløsning
- kan forholde sig relationelt og kritisk til interne og
eventuelle eksterne samarbejdspartnere
- kan selvstændigt initiere og udføre samarbejde inden for og
mellem faggrupper, der er aktører inden for idræts- eller
bevægelsesområdet
- kan kritisk reflektere over egen læreproces i relation til
videnskabeligt arbejde og på det grundlag tage ansvar for egen
udvikling og læring
Undervisningsform
Der undervises i modulet jf. studieordningens § 17.
Eksamen
Prøver
Prøvens navn | Kandidatspeciale |
Prøveform | Speciale/afgangsprojekt |
ECTS | 30 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Ekstern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets
eksamensordning |
Yderligere informationer
Du kan orientere dig i Moodle og evt. kontakte
semesterkoordinator ved faglige spørgsmål eller studiesekretær ved
administrative spørgsmål.
Øvrige henvendelser kan rettes til studienævnssekretær
Berit Lund
Sørensen.