Biomekanik og svømmeaktiviteter

2022/2023

Anbefalede faglige forudsætninger for at deltage i modulet

Undervisningen tager udgangspunkt i læringsmålene for kurser og projektmoduler på tidligere semestre.

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Modulet gennemgår biomekaniske grundelementer og viser anvendeligheden af denne teori i optimering af effektivitet og skadeforebyggelse i idræt ved at relatere den til vandaktiviteter og svømning specifikt samt idræt generelt. I løbet af modulet får de studerende teoretisk gennemgang af de biomekaniske emnerne, og de vil blive præsenteret for praktiske eksempler på dette. Yderligere vil de blive undervist i og selv skulle beregne på praktiske biomekaniske situationer i svømning og idræt generelt, og de vil i grupper analysere, argumentere og korrigere biomekanik/teknik i praksis.

Læringsmål

Viden

Den studerende skal have grundlæggende viden om: 

  • vektor- og integralregning som forudsætning for teoretisk forståelse af biomekaniske principper 
  • biomekaniske principper i vand og på land, herunder:
    • Kræfter og kraftmomenter 
    • Fritlegeme-diagrammer og ligevægt 
    • Kinematik 
    • Stivlegeme-kinematik 
    • Materialer og elasticitet 
  • hvordan de 4 svømmestilarter udføres anatomisk 
  • kræfters indvirkning på translationer og rotationer omkring rummets 3 akser generelt og specifik ift. svømning 
  • mulige årsager til en svømmers biomekaniske problematikker 
  • udvikling af øvelser til optimering af biomekanik/teknik 

Færdigheder

Den studerende skal kunne: 

  • beregne på kræfter, stedvektorer og momenter i svømning og idræt generelt 
  • udfra en analyse af en svømmer lokalisere eventuelle biomekaniske problemer i forhold til effektiv svømning 
  • placere kraftvektorer i relation til bevægelser i sport 
  • lave et fritlegeme diagram på en svømmer og redegøre for de kræfter, der indgår
  • lave øvelser til optimering af biomekanik i en svømmekontekst 
  • vurdere om strømninger er laminare eller turbulente 
  • estimere vandmodstand og lift på objekter i væske

Kompetencer

Den studerende skal kunne: 

  • anvende biomekaniske beregninger til at forudse bevægelseskonsekvenser i svømning og sport generelt 
  • anvende viden om strømninger til formidling af teknik i svømning og forklare almindelige fænomener vedrørende legemer i væske
  • evaluere effekten af en teknisk/biomekanisk intervention og kunne perspektivere dette ift. svømmeren og en eventuel videre træning 

Undervisningsform

Der undervises i modulet jf. studieordningens § 17.

 

Eksamen

Prøver

Prøvens navnBiomekanik og svømmeaktiviteter
Prøveform
Praktisk
Praktisk prøve indeholdende mundtlige og/eller skriftlige elementer. Der foretages en helhedsvurdering af alle prøvens elementer
ECTS5
BedømmelsesformBestået/ikke bestået
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Yderligere informationer

Du kan orientere dig i Moodle og evt. kontakte semesterkoordinator ved faglige spørgsmål eller studiesekretær ved administrative spørgsmål.

Øvrige henvendelser kan rettes til studienævnssekretær Berit Lund Sørensen.

Fakta om modulet

Engelsk titelBiomechanics and Swimming
ModulkodeIDFIDR20B2_3
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterForår
ECTS5
UndervisningssprogDansk
TompladsJa
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Idræt og Folkesundhedsvidenskab
InstitutInstitut for Medicin og Sundhedsteknologi
FakultetDet Sundhedsvidenskabelige Fakultet