Målet er, at den studerende kan gennemføre en mindre, selvstændig historisk analyse under vejledning.
Som ramme om bachelorprojektet udbydes undervisning i form af en eller flere seminarrækker, afgrænset geografisk, kronologisk og/eller tematisk.
Den udbudte undervisning giver mulighed for projektskrivning inden for både ældre (før ca. 1550) og yngre historie (efter ca. 1550).
Undervisningen omfatter såvel teoretiske og metodiske elementer som kronologisk og tematisk specifik viden.
Opøvelsen af kompetenceviden og -bevidsthed er ligeledes en del af modulet. Undervisningen indeholder elementer, der kan understøtte en fortsat refleksionsproces i forhold til erhvervelse af akademiske kompetencer.
Undervisningens og vejledningens organisering og afvikling, samt krav og forventninger til den studerendes arbejdsindsats, herunder hvordan den studerende indhenter de anførte forudsætninger for at kunne gå til eksamen, udfoldes nærmere i semesterbeskrivelsen.
Seminarer med oplæg fra undervisere og studerende efterfulgt af problemorienteret projektarbejde under vejledning.
Vejledningen kan omfatte såvel specifik vejledning, rettet mod de(n) studerendes projekt(er), men kan også omfatte klyngevejledning rettet mod flere projektgrupper og fælles diskussion af projektideer.
Undervisningen indeholder herudover øvelser, der understøtter den studerendes fortsatte refleksion over egen læring og kompetenceudvikling.
Undervisningens og vejledningens form udfoldes nærmere i semesterbeskrivelsen.
15 ECTS
Prøvens navn | M14 Bachelorprojekt |
Prøveform | Speciale/afgangsprojekt
Mundtlig evaluering, der tager udgangspunkt i en projektrapport.
Hvis projektrapporten er udarbejdet af en gruppe, eksamineres
gruppen samlet, men med individuel bedømmelse af den mundtlige
præstation. Projektrapporten kan også skrives individuelt med
individuel eksamination.
25 normalsider for 1 studerende, 40 sider for 2 studerende, 55 sider for 3 studerende og 70 sider for 4 eller 5 studerende. Den mundtlige evaluerings omfang: Max. 40 minutter for 1 studerende, 50 minutter for 2 studerende, 60 minutter for 3 studerende, 70 minutter for 4 studerende og 80 minutter for 5 studerende. Den mundtlige evaluering består af to dele: 1) en mundtlig præsentation med udgangspunkt i projektrapporten og 2) en eksamination. I den mundtlige præsentation fremlægger den studerende hovedresultaterne af egen analyse, forholder sig til forskningen om emnet/problemstillingen og relaterer egne undersøgelser hertil. Eksaminationen tager udgangspunkt i det metodiske og teoretiske grundlag for projektet, men inddrager også den realhistoriske kontekst gennem en vurdering af argumentation og dokumentation i relevante faghistoriske fremstillinger. |
ECTS | 15 |
Tilladte hjælpemidler | Alle skriftlige og alle elektroniske
hjælpemidler |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Ekstern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Engelsk titel | M14 Bachelor Project |
Modulkode | HISBA21M14 |
Modultype | Projekt |
Varighed | 1 semester |
Semester | Efterår
|
ECTS | 15 |
Undervisningssprog | Dansk |
Undervisningssted | Campus Aalborg |
Modulansvarlig |
Studienævn | Studienævn for Historie |
Institut | Institut for Politik og Samfund |
Fakultet | Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet |
Pensum omfatter ca. 500 sider. Herudover består pensum af den litteratur og de kilder, den studerende anvender i bachelorprojektet, svarende til minimum 1000 sider. Samlet pensum: Minimum ca. 1500 sider.
Pensum indgår i grundlaget for den mundtlige prøve.