M07b Historisk videnskabsteori og metode 2 – Fremstillingsanalyse

2022/2023

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Undervisningen indeholder historiografiske, metodiske og videnskabsteoretiske elementer af relevans for historikere. Gennem øvelsesopgaver trænes den studerende i at analysere og reflektere over historiske fremstillinger.

Målet er, at den studerende kan reflektere over forskellige historiefaglige traditioners kildebrug, fortolkninger, historieforståelse og teoretiske grundlag. Den studerende kan desuden reflektere over disse traditioners brug af forskellige narrative former.

Opøvelsen af kompetenceviden og -bevidsthed er ligeledes en del af modulet. Undervisningen indeholder elementer, der kan understøtte en fortsat refleksionsproces i forhold til erhvervelse af akademiske kompetencer.

Undervisningens organisering og afvikling, samt kravene til den studerendes arbejdsindsats, herunder hvordan den studerende indhenter de anførte forudsætninger for at kunne gå til eksamen, udfoldes nærmere i semesterbeskrivelsen.

Læringsmål

Viden

  • Viden om historiefaglige traditioners kildebrug, fortolkninger, historieforståelse og teoretiske grundlag.

Færdigheder

  • Analysere de metoder, der er anvendt i forskellige typer af historisk faglitteratur, herunder vurdere denne litteratur med henblik på at analysere forholdet mellem problemstilling, fortolkning, argumentation og dokumentation.
  • Analysere historisk faglitteratur med henblik på dennes videnskabsteoretiske grundlag og historieforståelse.

Kompetencer

  • Reflektere over historisk faglitteraturs brug af forskellige fremstillingsstrategier.
  • Reflektere over, hvad den erhvervede viden består af og kan udnyttes til.
  • Reflektere over egen læring og kompetenceudvikling.

Undervisningsform

Undervisningen består af en kombination af forelæsninger og seminarer med tilknyttede øvelsesopgaver.

Undervisningen indeholder herudover øvelser m.m., der kan understøtte den studerendes fortsatte refleksion over egen læring og kompetenceudvikling.

Omfang og forventet arbejdsindsats

10 ECTS

Eksamen

Forudsætning for indstilling til prøven

  • Aflevering af et antal godkendte øvelsesopgaver. Antal og krav til godkendelse fastlægges af modulets undervisere og fremstilles dels i undervisningen, dels i semesterbeskrivelsen.
  • Godkendelse af en af den studerende individuelt udarbejdet og opdateret kompetenceportfolio. Udformning og muligt indhold af denne portfolio udfoldes nærmere i semesterbeskrivelsen.

Prøver

Prøvens navnM07b Historisk videnskabsteori og metode 2 – Fremstillingsanalyse
Prøveform
Skriftlig
Besvarelse af en individuel, bunden, skriftlig ugeopgave, der indeholder en analyse af historisk faglitteratur. Opgaveformulering og materiale til besvarelse udleveres ved prøvens begyndelse.
Opgavens omfang må ikke overstige 10 normalsider.
ECTS10
Tilladte hjælpemidler
Alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelM07b Theory of Historical Science and Methods, Part II
ModulkodeHISBA21M07B
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS10
UndervisningssprogDansk
TompladsJa
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Historie
InstitutInstitut for Politik og Samfund
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet

Litteratur

Pensum omfatter værker og artikler af metodisk og teoretisk karakter, såvel som konkrete eksempler på historisk faglitteratur til analyse. Pensum er på ca. 700 sider.