En robot er et fysisk system bestående af hardware og software-komponenter, og mobile robotter er et godt eksempel herpå. Projektet tager udgangspunkt i et problem af relevans for samfundet eller industrien, som kan løses ved hjælp af mobil-robotik; problemet opdeles i mindre, nemmere håndterbare delproblemer og analyseres med henblik på at definere en relevant teknisk problemformulering, som kan løses vha. teorier og metoder indenfor robotteknologi. Løsningen skal omfatte programmering på en computer, som er i stand til at måle signaler fra omgivelserne via udvalgte sensorer, behandle dem digitalt på passende vis og udføre relevante operationer via de tilgængelige aktuatorer, f.eks. hjul. Softwaren kan køre på robot-platformen eller eksternt via et netværk
Gruppeorganiseret projektarbejde evt. støttet af andre undervisningsformer jf. § 17.
Minimum 5 kursuslektioner er afsat til understøttelse af projektet. Alle grupper på semestret deltager. Målet er at introducere grundlæggende metodikker og viden om fundamental robot-teknologi i den specifikke kontekst de studerende arbejder med i deres projekter, som de kan anvende til specifik problemløsning. For eksempel kan der behandles relevante sensorer og aktuatorer understøttet af ROS-pakkesystemet. Denne undervisning evalueres efterfølgende gennem projektet.
Prøvens navn | Fundamental mobilrobotik (P1) |
Prøveform | Mundtlig pba. projekt |
ECTS | 10 |
Tilladte hjælpemidler | Se semesterbeskrivelse |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Engelsk titel | Fundament Mobile Robotics (P1) |
Modulkode | ESNROBB1P2DK |
Modultype | Projekt |
Varighed | 1 semester |
Semester | Efterår
|
ECTS | 10 |
Undervisningssprog | Dansk og engelsk |
Tomplads | Ja |
Undervisningssted | Campus Aalborg |
Modulansvarlig |
Studienævn | Studienævn for Elektronik og IT |
Institut | Institut for Elektroniske Systemer |
Fakultet | Det Teknisk Fakultet for IT og Design |