Modellering af elektrodynamiske systemer

2022/2023

Anbefalede faglige forudsætninger for at deltage i modulet

Modulet bygger videre på viden opnået gennem kurserne kredsløbsteori og analog elektronik.

Modulets indhold, forløb og pædagogik

For at designe og udvikle elektroniske systemer har vi brug for modeller der beskriver den fysiske verden omkring os. Disse modeller anvendes bla., til at teste og evaluere vores løsninger før de bliver anvendt i den virkelige verden. Formålet med dette kursus er at sætte den studerende i stand til at forstå grundlæggende fysiske love fra mekanik og elektronik, samt at kunne anvende disse til modellering af elektrodynamiske systemer.

Læringsmål

Viden

  • Newtons love for translatoriske og rotationelle systemer, samt energibevarelse
  • Simple friktions modeller, samt frit-legeme-diagrammer
  • Lagrange dynamik
  • Grundlæggende dynamisk feltteori (Maxwells ligninger)
  • EMC og elektromagnetisk transmission
  • Kurve integral, curl og divergens

Færdigheder

  • Skal kunne anvende modeller af fysiske systemer, herunder vurdere deres begrænsninger og anvendelsesområder 
  • Skal kunne anvende lineariserede modeller af fysiske systemer, herunder vurdere deres begrænsninger og anvendelsesområder 
  • Skal kunne foretage beregninger på den generiske elektrodynamiske model. 
  • Skal kunne bestemme størrelse og retning for elektriske og magnetiske statiske felter ud fra en given konfiguration af ladninger og strømførende ledere.

Kompetencer

  • Skal være I stand til at modellere fysiske systemer, herunder elektriske og elektromekaniske systemer, til et niveau hvor sådanne modeller kan anvendes i praksis.

Undervisningsform

Jf. beskrivelsen i §17

Eksamen

Prøver

Prøvens navnModellering af elektrodynamiske systemer
Prøveform
Skriftlig eller mundtlig
ECTS5
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelModelling of Electrodynamic Systems
ModulkodeESNESDB4K3
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterForår
ECTS5
UndervisningssprogDansk og engelsk
TompladsJa
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Elektronik og IT
InstitutInstitut for Elektroniske Systemer
FakultetDet Teknisk Fakultet for IT og Design