Grundlæggende elektroniske systemer

2022/2023

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Igennem projektet skal de studerende tilegne sig viden indenfor det elektronikrelaterede ingeniørmæssige fagområde gennem teoretisk og praktisk arbejde med udgangspunkt i en samfunds- eller erhvervsrelevant problemstilling. Denne problemstilling analyseres gennem nedbrydning i delproblemer med henblik på at formulere en teknisk problemstilling, der kan løses ved hjælp af teorier og metoder for mikroprocessor-baserede systemer. Løsningen skal således omfatte et elektronisk system, hvori der indgår en mikroprocessor, og systemet skal være i stand til at reagere på og/eller styre dele af sin omverden via valgte aktuatorer og sensorer.

Læringsmål

Viden

  • have kendskab til teknologiske og samfundsmæssige problemstillinger i et omfang, hvor relevante kontekstuelle perspektiver kan udpeges.
  • have viden om arbejdsprocesserne i et længerevarende problembaseret projektarbejde
  • udvise kendskab til teori og metode i et omfang, så der kan redegøres for projektets teoretiske og metodiske grundlag
  • have opnået forståelse af basale elektroniske systemer, hvori der indgår interaktion med omverden
  • have tilegnet sig indsigt i grundlæggende teorier bag begreber som signaler, sensorer, aktuatorer og mikroprocessorer på anvendelsesplan
  • have tilegnet sig indsigt i mikroprocessorsystemers arkitektur
  • have kendskab til modeller for simple elektroniske komponenter som modstande, kondensatorer og operationsforstærkere

Færdigheder

  • være i stand til, med udgangspunkt i en samfundsrelevant problemstilling, at identificere relevante krav til en teknisk løsning, produkt eller lignende
  • være i stand til at anvende en relevant metode til struktureret projektarbejde, herunder at kunne analysere og formulere et problem, opstille en kravspecifikation samt opdele problemet i mindre dele
  • være i stand til at udvælge og anvende sensorer og aktuatorer til henholdsvis opsamling af data, f.eks. i form af sampling af analoge signaler, og påvirkning af det elektroniske systems omgivelser
  • kunne formulere og løse tekniske problemer ved hjælp af algoritmer og implementere disse på et mikroprocessor-baseret system
  • kunne demonstrere anvendelsen af komplekse tal og redegøre for deres anvendelse inden for elektroniske kredsløb, ligesom de skal kunne opstille kredsløbsbeskrivende ordinære differentialligninger, samt kunne anvende Laplace-transformation på kredsløb og kunne beskrive grundlæggende elektriske systemer i såvel tids- som frekvensdomæne
  • kunne vurdere sammenhænge mellem beregninger, simuleringer og målinger
  • kunne vurdere egen anvendelse af ovennævnte teorier og metoder
  • kunne formidle ovenstående viden og færdigheder med korrekt brug af fagterminologi, mundtligt såvel som skriftligt igennem en projektrapport
  • være i stand til at analysere egen læreproces under inddragelse af relevante analysemetoder.
  • kunne planlægge et længerevarende gruppesamarbejde og samarbejde med vejleder

Kompetencer

  • have opnået forståelse af det generelle systembegreb, i særdeleshed hvad angår hvordan elektroniske systemer indgår i samspil med deres omverden
  • kunne tage ansvar for egen læreproces under et længerevarende projektforløb, samt generalisere og perspektivere de erhvervede erfaringer
  • have opnået evnen til, på egen hånd og i grupper, at planlægge, strukturere, gennemføre og reflektere over et projekt, som tager udgangspunkt i en samfunds- eller erhvervsmæssig relevant problemstilling, og hvori elektroniske systemer indgår som et centralt element 

Undervisningsform

Jf. beskrivelsen i §17

Eksamen

Prøver

Prøvens navnGrundlæggende elektroniske systemer
Prøveform
Mundtlig pba. projekt
ECTS10
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelBasic Electronic Systems
ModulkodeESNESDB1P1
ModultypeProjekt
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS10
UndervisningssprogDansk
TompladsJa
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Elektronik og IT
InstitutInstitut for Elektroniske Systemer
FakultetDet Teknisk Fakultet for IT og Design