Dynamiske elektroniske systemer i en global og bæredygtig samfundskontekst

2022/2023

Forudsætninger/Anbefalede forudsætninger for at deltage i modulet

Modulet bygger videre på viden opnået på 1. semester

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Formål:

De studerende skal med udgangspunkt i FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, herunder alle 169 delmål, identificere og beskrive en konkret problemstilling, der efterfølgende skal danne baggrund for en kort projektbeskrivelse. Gennem teoretisk og praktisk arbejde med den udvalgt problemstilling skal de studerende tilegne sig viden indenfor det elektronik- og IT-relaterede ingeniørmæssige fagområde. De studerende skal, ved brug af relevante metoder, dokumentere at den pågældende problemstilling indgår i relevante samfundsmæssige sammenhænge, som defineret gennem de 17 verdensmål. Problemstillingen analyseres gennem nedbrydning i delproblemer med henblik på at formulere en teknisk problemstilling, der kan løses ved brug af elektroniske systemer, som vekselvirker med omgivelserne på den ene eller den anden måde. Den samlede løsning vurderes til sidst i den relevante samfundsmæssige kontekst.

I forhold til 1. semester fokuseres der på dette semester i højere grad på de dynamiske og kontinuerte/analoge aspekter af de elektroniske systemer, ligesom systemernes omverden inddrages mere ekstensivt end før. Der er derfor faglig fokus på analog elektronik og dynamiske systemmodeller

Læringsmål

Viden

  • have opnået indsigt i FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling
  • have opnået erfaring med teorier og metoder til beregning og simulering af lineære elektroniske kredsløb, lineære elektromekaniske systemer, og/eller andre lineære systemer
  • have sat sig i besiddelse af metoder (bl.a. fra lineær algebra) til analyse af lineære dynamiske systemer, herunder elektroniske kredsløb, beskrevet ved hjælp af differentialligninger i tids- og frekvensdomæne
  • have opnået indsigt i basal tilbagekoblingsteori og dennes anvendelse indenfor elektroniske og dynamiske systemer
  • beherske beregninger med komplekse tal, som anvendt indenfor fagområdet
  • Have viden om modeller for simple elektroniske komponenter såsom modstande, kondensatorer, spoler og operationsforstærkere
  • udvise kendskab til teori og metode i et omfang, så der kan redegøres og argumentere for projektets teori og metode; herunder både valg og fravalg.
  • beherske den relevante fagterminologi 

Færdigheder

  • kunne anvende modeller for simple elektroniske komponenter såsom modstande, kondensatorer, spoler og operationsforstærkere til beregninger på kredsløb hvor disse indgår.
  • være i stand til at identificere, analysere og formulere problemstillinger inden for fagområdet ved brug af kontekstuelle og tekniske analysemetoder
  • være i stand til, på baggrund af ovenstående, at kunne opstille en kravspecifikation og med udgangspunkt heri kunne teste det færdige system og afgøre om kravspecifikationen er overholdt
  • kunne anvende matematiske teorier og metoder til at analysere problemstillinger, hvori lineære dynamiske elementer indgår
  • være i stand til at simulere og designe simple analoge kredsløb, således at bestemte, ønskede egenskaber opnås, f.eks. specifikke overføringsfunktioner eller amplitude/fase-karakteristikker
  • kunne designe og implementere basale analoge kredsløb og dokumentere at disse virker efter hensigten
  • kunne formidle viden og færdigheder med korrekt brug af fagterminologi, mundtligt såvel som skriftligt igennem en projektrapport
  • kunne analysere og modellere egen læreproces under inddragelse af relevante analysemetoder og erfaringer fra P0 og P1.
  • være i stand til at analysere en teknisk-naturvidenskabelig problemstilling under hensynstagen til teknologiske og samfundsmæssige sammenhænge, og kunne vurdere de teknologiske og samfundsmæssige konsekvenser af foreslåede problemløsninger.

Kompetencer

  • have opnået evnen til, på egen hånd og i grupper, at planlægge, strukturere, gennemføre og reflektere over et projekt, som tager udgangspunkt i en samfunds- eller erhvervsmæssig relevant problemstilling, og hvori et dynamisk elektronisk system indgår som et centralt element
  • have opnået evnen til, på egen hånd og i grupper, at indhente den fornødne viden af samfundsmæssig såvel som teknisk karakter, og være i stand til at formulere modeller af afgrænsede dele af virkeligheden på et sådant abstraktionsniveau, at modellerne kan anvendes i design, implementering og test af et samlet system der skal leve op til givne krav
  • være i stand til at vurdere naturvidenskabelige og tekniske løsninger i et samfundsmæssigt perspektiv, med specifik reference til FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling
  • være i stand til at relatere FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling til deres egen faglighed, og redegøre for relevansen af denne i en bæredygtighedsrelation
  • kunne generalisere og perspektivere erfaringerne med projektplanlægning og samarbejde med henblik på det videre studieforløb

Undervisningsform

Projektarbejde suppleret med studiekredse, forelæsninger, o.l.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnDynamiske elektroniske systemer i en global og bæredygtig samfundskontekst
Prøveform
Mundtlig pba. projekt
ECTS15
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurEkstern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelDynamic electronic systems in a global and sustainable societal context
ModulkodeESNEITB2P2
ModultypeProjekt
Varighed1 semester
SemesterForår
ECTS15
UndervisningssprogDansk
TompladsJa
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Elektronik og IT
InstitutInstitut for Elektroniske Systemer
FakultetDet Tekniske Fakultet for IT og Design