MÅL
Projektmodulets formål er at indføre de studerende i udviklingen af
en applikation (app) til en mobil platform (typisk en mobiltelefon
eller smartphone). Der lægges i projektet vægt på, at der arbejdes
med en konkret og innovativ løsning på et afbalanceret
teknisk-æstetisk niveau, hvor erfaringer fra kursusmodulerne
integreres i konceptudvikling eller detaljering af projektet.
Projektets emne kunne være forankret i en case fra privat
brugskontekst, som eksempelvis til registrering af motion, rejser,
eller kost, eller fra en arbejdskontekst. Der lægges vægt på at
applikationen kan afvikles på en konkret mobil teknologi, samt at
applikationen er designet, udviklet og implementeret med
udgangspunkt i en undersøgende, afprøvende og reflekterende metodik
og gerne iterativ proces.
Skal kunne specificere muligheder, begrænsninger og visioner for mobile applikationer til områder med anvendelser for privat eller arbejdsmæssig brug.
Skal kunne etablere et udviklingsforløb, hvor modellering, afprøvning og refleksion via modeller for mobile applikationer og deres anvendelse indgår i et dynamisk iterativt forløb.
Skal kunne udvikle forslag til en interaktiv mobil applikation til løsning eller støtte af gængse problematikker og funktioner i forhold til menneskelige behov og interaktion.
Skal kunne kommunikere en løsning til en interaktiv mobil applikation, hvor funktion og æstetik sandsynliggøres med anvendelse af designfagligt relevante medier og metoder, samt formidle intention, proces og anvendte metoder og værktøjer i rapporteringsformat.
Projektarbejde
Det forventes at den studerende bruger 30 timer per ECTS, hvilket for denne aktivitet betyder 450 timer.
Prøvens navn | Interaktivt mobil applikationsdesign |
Prøveform | Mundtlig pba. projekt |
ECTS | 15 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Ekstern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Kontakt: Studienævn for datalogi via cs-sn@cs.aau.dk eller 9940 8854
Engelsk titel | Interactive Mobile Application Design |
Modulkode | DSNIXDB411 |
Modultype | Projekt |
Varighed | 1 semester |
Semester | Forår
|
ECTS | 15 |
Undervisningssprog | Dansk og engelsk |
Tomplads | Ja |
Undervisningssted | Campus Aalborg |
Modulansvarlig |
Studienævn | Studienævn for Datalogi |
Institut | Institut for Datalogi |
Fakultet | Det Teknisk Fakultet for IT og Design |