Objektorienteret programmering

2022/2023

Anbefalede faglige forudsætninger for at deltage i modulet

Modulet bygger videre på viden opnået i Imperativ programmering.

Modulets indhold, forløb og pædagogik

FORMÅL          
At den studerende lærer de væsentlige begreber og struktureringsmekanismer inden for objektorienterede programmeringssprog og opnår færdigheder inden for programmering i et sprog inden for dette paradigme.

BEGRUNDELSE    
Objektorienteret programmering er et dominerende programmerings-paradigme i softwareudvikling.

Læringsmål

Viden

Den studerende skal opnå forståelse af teorier og metoder inden for det objektorienterede programmeringsparadigme, og her specielt følgende aspekter:

  • begreber og begrebsdannelse inden for objektorientering
  • klasser og objekter
  • datatilgang, properties og metoder
  • førsteklasses-metoder
  • collection-klasser
  • specialisering, udvidelse og nedarvning
  • polymorfi og dynamisk binding
  • nedarvning
  • interfaces og abstrakte klasser
  • exception handling
  • generiske typer og metoder
  • kontrakter og assertions

Færdigheder

  • programmere i et objektorienteret programmeringssprog, således at disse sprogs centrale egenskaber bliver anvendt
  • forklare og argumentere for sammenhænge og detaljer i et objektorienteret program
  • udarbejde og gennemføre en systematisk aftestning af et objektorienteret program

Kompetencer

  • kunne udforme og dokumentere et objektorienteret program, således at det kan køres og er forståeligt, læsbart, og tilgængeligt for andre programmører

Undervisningsform

En blanding af forelæsninger, mindre øvelser og en større opgave.

Omfang og forventet arbejdsindsats

Det forventes at den studerende bruger 27,5 timer per ECTS, hvilket for denne aktivitet betyder 137,5 timer.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnObjektorienteret programmering
Prøveform
Mundtlig
Mundtlig prøve med udgangspunkt i besvarelsen af en større opgave.
I den større opgave skal de studerende, alene eller i mindre grupper, udvikle et objektorienteret program, som skal løse et på forhånd formuleret og afgrænset problem. Kursusholderen fastsætter den maksimale gruppestørrelse og definerer et konkret område, inden for hvilket problemet for den større opgave skal findes. De studerende har en vis frihed til at påvirke problemformuleringen. Programmet og dets dokumentation skal afleveres i udskrift og på elektronisk form.
ECTS5
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Yderligere informationer

Kontakt: Studienævn for datalogi via cs-sn@cs.aau.dk eller 9940 8854

 

Fakta om modulet

Engelsk titelObject-Oriented Programming
ModulkodeDSNDATFB204
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterForår
ECTS5
UndervisningssprogDansk
TompladsJa
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Datalogi
InstitutInstitut for Datalogi
FakultetDet Teknisk Fakultet for IT og Design