Kursets formål er at udvide forståelsen for de økonomiske konsekvenser af innovation fra forskellige perspektiver. Herunder hvilken rolle det spiller for den enkelte virksomhed, at den er innovativ, hvilken rolle innovation spiller for langsigtet økonomisk vækst samt samspillet mellem innovation og institutioner.
Den teoretiske model for "virksomheden" udvides fra den neoklassiske teori fra tidligere kurser i mikroøkonomi til alternative teorier, som tillader fænomener som innovation og iværksætteri. Dette åbner op for perspektiver, hvor virksomheder indgår i interaktion med deres miljø – både geografisk såvel som i relation til institutioner; dvs. til innovationssystemer. Forståelsen for økonomisk vækst udvides til at inkludere vigtigheden af vidensoverførsel, og hvordan denne er relateret til det nationale innovationssystem og dets aktører. Derved giver kurset også indsigt i økonomisk vækst i de økonomier, som ikke befinder sig ved den teknologisk forkant - eksempelvis udviklingslande. Kurset går i dybden med innovation generelt og breder dermed begrebet teknologisk forandring ud, således at teorier omkring bl.a. økonomisk vækst kan anskues i et bredere og mere tidssvarende perspektiv. Derudover giver modulet anledning til, at kvantitative metoder fra moduler på samme og tidligere semestre anvendes på mikrodata.
Forelæsninger samt opgaver der spænder over økonometri i softwaren R, diskussionscases og -artikler, samt multiple choice quizzer. De studerende kan ligeledes inddrages i form af seminaraktiviteter.
Prøvens navn | Mikroøkonomi V – Innovationsøkonomi |
Prøveform | Mundtlig
Mundtlig (30 min.). |
ECTS | 5 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Engelsk titel | Microeconomics V - Economics of Innovation |
Modulkode | BAØKO202219 |
Modultype | Kursus |
Varighed | 1 semester |
Semester | Efterår
|
ECTS | 5 |
Undervisningssprog | Dansk |
Undervisningssted | Campus Aalborg |
Modulansvarlig |
Studienævn | Studienævn for Økonomi (cand.oecon.) |
Institut | Aalborg University Business School |
Fakultet | Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet |