Globale forandringer, lokale udfordringer og nye horisonter i socialt arbejde - Valgmodul D

2022/2023

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Modulet har fokus på viden om sociale problemer og socialt arbejde i en verden, hvor globaliseringen har forskellige nationale og lokale konsekvenser. Der anlægges et europæisk og internationalt komparativt perspektiv med anvendelse af international forskningsbaseret viden. Der lægges vægt på dybere kendskab til hvordan man kan analysere og forstå sociale problemer og deres konsekvenser i et globalt perspektiv  og derved udfordre  mere traditionelle perspektiver på indsatser, kompetencer og færdigheder i socialt arbejde. 

Læringsmål

Viden

  • Viden om sociale problemer forbundet med ungdomsarbejdsløshed, fattigdom, migration og køn i et internationalt og europæisk komparativt velfærdsperspektiv.
  • Viden om social mobilitet i bolig socialt perspektiv.
  • Viden om forskellige Community perspektiver som veje til social forandring
  • Viden om moderne kritiske og postmoderne perspektiver i socialt arbejde.

Færdigheder

  • Identificere, beskrive og analysere sociale problemer i relation til modulets temaer i et internationalt komparativt perspektiv.
  • Give og modtage feedback i gruppesammenhænge.
  • Systematisk planlægge og gennemføre undersøgelser af socialt arbejdes praksis.
  • Empirisk identificere sociale problemstillinger og udvikle sociale indsatser i forskellige former for fællesskaber i  sociale netværk,  gruppe- og lokalsamfund målrettet de identificerede sociale problemstillinger.

 

Kompetencer

  • Opbygge aktive kritisk reflekterende, undersøgende og lærende fællesskaber som rum for udviklingen og konstruktionen af socialt arbejde.
  • Indsamle og formidle forskningsbaseret international viden om sociale indsatser.
  • Inddrage international viden i socialt arbejdes metodiske diskussioner, prioriteringer og udviklingen af indsatser.
  • Fagligt og etisk begrunde sociale problemstillinger i et globalt perspektiv.

Undervisningsform

Modulet er placeret på 6. semester, hvor de studerende på forskellig vis arbejder med afsæt i problembaseret læring og derved videreudvikler deres problemorienterede, interpersonelle, strukturelle og metakognitive kompetencer i relation til professionsudøvelsen.

På modulet videreudvikler de studerende deres evner til at kunne arbejde problemorienteret med komplekse autentiske problemstillinger i henhold til modulets indhold og læringsmål. Pædagogisk er der fokus på, at de studerede kan samarbejde i grupper om på dybdegående vis at analysere og udføre socialt arbejde og sociale problemstillinger, således at de bliver i stand til at foretage og kritisk reflektere over faglige prioriteringer og vurderinger i komplekse arbejdssituationer og kontekster. Der lægges vægt på fordybelse og at de studerende udvikler deres kompetencer til professionsudøvelse i retningen af øget kompleksitet med afsæt i forskellige former for viden, herunder forskningsbaseret viden. Der lægges vægt på både mundtlige og skriftlige kompetencer.

På modulet anvender og udvikler de studerende deres generelle akademiske digitale bruger-, skaber- og refleksive kompetencer som et led i at udvikle deres kompetencer i relation til professionsudøvelsen. De studerende anvender selvstændigt AAUs digitale teknologier samt udforsker selvstændigt andre relevante digitale platforme i forbindelse med undervisning, vejledning og i det problembaserede arbejde i projektgrupper med fokus på kommunikation, samarbejde, vidensøgning og -produktion. De studerende opnår yderligere indsigt i, hvordan digitale teknologier til kommunikation, samarbejde, vidensøgning og -produktion indgår i og har betydning for socialt arbejde i en global sammenhæng, og udvikler dermed deres professionsspecifikke digitale bruger-, skaber- og refleksive kompetencer.

Modulet bygger ovenpå 4. og 5. semester herunder praktikken og er forberedende til 7. semester.

Omfang og forventet arbejdsindsats

15 ECTS

Eksamen

Prøver

Prøvens navnGlobale forandringer, lokale udfordringer og nye horisonter i socialt arbejde - Valgmodul D
Prøveform
Mundtlig pba. projekt
ECTS15
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelGlobal Changes, Local Challenges and New Horizons in Social Work - Elective Module D
ModulkodeBASRG202210D
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterForår
ECTS15
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Socialrådgiveruddannelsen
InstitutInstitut for Sociologi og Socialt Arbejde
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet