Socialretligt laboratorium - Valgmodul E

2022/2023

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Modulets formål er, at den studerende trænes i at anvende juridisk metode og yde socialretlig rådgivning samt vurdere retssikkerhedsmæssige problemstillinger og analysere myndigheders retsanvendelse. Modulet fokuserer bl.a. på socialrådgiverens rolle i interesseorganisationer, som konsulenter, samt på andre interessenter, som ønsker at se lovgivningen fra borgerperspektivet og hvor funktionen som rådgiver, interessevaretager og partsrepræsentant er central.

Læringsmål

Viden

  • Forvaltnings- og socialforvaltningsretlige regler og grundlæggende principper
  • Den sociale lovgivning med tilstødende retsområder
  • Juridisk metode og retssikkerhed
  • Kildesøgning og brug af offentlige databaser
  • Tilsyn med myndighederne og muligheder for klagebehandling
  • Socialrådgiverens funktioner og roller i interesseorganisationer
  • Forhandlingsteknik og mediation

 

Færdigheder

  • Anvende juridisk metode til ved subsumption at afgøre retsfølgen af et givet faktum
  • Kunne rådgive og vejlede om den sociale lovgivning og borgerens retsstilling
  • Formidle og begrunde retlige problemstillinger, løsninger og afgørelser til borgere, myndigheder og andre samarbejdspartnere juridisk korrekt i både skrift og tale
  • Gennemføre og vurdere undersøgelser i krydsfeltet mellem socialt arbejde og jura
  • Analysere konkrete myndigheders retsanvendelse på det sociale område.

Kompetencer

  • Kunne strukturere og præsentere et retsområde i et præcist sprog med korrekt anvendelse af juridisk terminologi.
  • Vurdere om afgørelser om tildeling og udmåling af sociale ydelser og foranstaltninger er er i overensstemmelse med gældende ret, herunder om myndighedernes sagsbehandling er mangelfuld
  • Forholde sig kritisk til såvel gældende ret som implementeringen heraf.

Undervisningsform

Modulet er placeret på 6. semester, hvor de studerende på forskellig vis arbejder med afsæt i problembaseret læring og derved videreudvikler deres problemorienterede, interpersonelle, strukturelle og metakognitive kompetencer i relation til professionsudøvelsen.

På modulet videreudvikler de studerende deres evner til at kunne arbejde problemorienteret med komplekse autentiske problemstillinger i henhold til modulets indhold og læringsmål. Pædagogisk er der fokus på, at de studerede kan samarbejde i grupper om på dybdegående vis at analysere og udføre socialt arbejde og sociale problemstillinger, således at de bliver i stand til at foretage og kritisk reflektere over faglige prioriteringer og vurderinger i komplekse arbejdssituationer og kontekster. Der lægges vægt på fordybelse og at de studerende udvikler deres kompetencer til professionsudøvelse i retningen af øget kompleksitet med afsæt i forskellige former for viden, herunder forskningsbaseret viden. Der lægges vægt på både mundtlige og skriftlige kompetencer.

Modulet bygger ovenpå 4. og 5. semester herunder praktikken og er forberedende til 7. semester.

Omfang og forventet arbejdsindsats

15 ECTS

Eksamen

Prøver

Prøvens navnSocialretligt laboratorium - Valgmodul E
Prøveform
Mundtlig pba. projekt
ECTS15
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelSocial Law Laboratory - Elective Module E
ModulkodeBASRG202020
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterForår
ECTS15
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Socialrådgiveruddannelsen
InstitutInstitut for Sociologi og Socialt Arbejde
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet