Mål
Formålet med valgfaget i Køn, Migration og Sociale Protester er, at
de studerende opbygger en dybtgående viden om køns- og
maskulinitetsforskning samt forskning i migration. Et gennemgående
tema vil være, hvordan intersektionalitet og samspillet mellem
forskellige kategorier som køn, klasse og etnicitet udgør en
central tilgang til at analysere sociale relationer og identiteter
såvel som samfundets sociale, politiske, kulturelle skillelinjer,
udtryksformer og konfliktlinjer.
Indhold
Modulet består af en forelæsningsrække med tilhørende øvelser.
Modulet er knyttet til specialiseringssporet ”Sociale
fællesskaber og sociale forskelle”. Modulet rummer for det
første en introduktion til centrale teorier og begreber om køn,
maskulinitet, intersektionalitet, migration, seksualitet og
subkulturer. For det andet formidler Modulet teoretisk og
empirisk viden om kønsspecifikke forståelser af temaer som
velfærdsstat, nationalisme, krig, magt og sociale protester. For
det tredje inddrager modulet løbende diskussioner og analyser
af aktuelle sociale protester som udspiller sig både på et lokalt,
nationalt og globalt niveau.
Modulet kræver ingen andre forudsætninger end adgangskravet til bachelor- og kandidatuddannelsen i sociologi. Der trækkes løbende på elementære sociologiske begreber og metoder, der indgår som pensum på de obligatoriske dele af bacheloruddannelsen i sociologi. Ud over dette er der ikke andet overlap eller sammenhæng med tidligere moduler.
Prøvens navn | Køn, migration og sociale protester |
Prøveform | Skriftlig
Modulet evalueres ved en skriftlig prøve af 24 timers varighed.
Prøverne bedømmes internt efter 7-skalaen. |
ECTS | 5 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Engelsk titel | Gender, Migration and Social Protests |
Modulkode | BASOC20222V |
Modultype | Kursus |
Varighed | 1 semester |
Semester | Forår
|
ECTS | 5 |
Undervisningssprog | Dansk |
Undervisningssted | Campus Aalborg |
Modulansvarlig |
Studienævn | Studienævn for Sociologi |
Institut | Institut for Sociologi og Socialt Arbejde |
Fakultet | Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet |