Mål
Hensigten med dette valgfag er, at de studerende opnår et bredt
indblik i det socialpsykologiske felt for derigennem at få en
mulighed for at anvende en række socialpsykologiske teorier på
aktuelle problemstillinger særligt i relation til menneskets
identitets- og meningsskabelse. De studerende opøves således gennem
kursusrækken i evnen til at reflektere over sådanne
socialpsykologiske teorier og anvende disse i relation til konkrete
socialpsykologiske problemstillinger.
Fagindhold og sammenhæng med øvrige
moduler/semestre
I socialpsykologien beskriver man, hvordan menneskers sociale
relationer og samhandling er grundlag for skabelse af identitet,
hverdagsliv og samfund. Socialpsykologien ligger i grænseområdet
mellem sociologi og psykologi, og valgfaget vil således trække på
begge fagområder. Socialpsykologiens bidrag til sociologien er, at
sociologen bliver bedre rustet til at forstå, hvad der foregår i
det sociale liv på det ”menneskenære” niveau. Det er forskelligt,
hvor grænserne trækkes og hvilke teoretikere, der inddrages i det
socialpsykologiske område. Det afhænger af, om der er tale om en
sociologisk orienteret eller en psykologisk orienteret
socialpsykologi. Dette valgfag vil introducere centrale tematikker
og problemstillinger inden for socialpsykologien, hvor hovedvægten
vil ligge på den sociologiske socialpsykologi. I forelæsningsrækken
vil et kerneområde være skabelse af identitet, hvilket vil blive
belyst både via forskellige teorier om identitet, via
socialisering, kognition, læring, sociale normer og
gruppeprocesser.
Modulet er et teoretisk kursusmodul der afvikles som en forelæsningsrække. Der undervises på dansk.
Prøvens navn | Socialpsykologi |
Prøveform | Skriftlig
Modulet afsluttes med en individuel skriftlig prøve af 24 timers
varighed. |
ECTS | 5 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Engelsk titel | Social Psychology |
Modulkode | BASOC202213D |
Modultype | Kursus |
Varighed | 1 semester |
Semester | Forår
|
ECTS | 5 |
Undervisningssprog | Dansk |
Undervisningssted | Campus Aalborg |
Modulansvarlig |
Studienævn | Studienævn for Sociologi |
Institut | Institut for Sociologi og Socialt Arbejde |
Fakultet | Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet |