Videregående kognitions-, udviklings- og biologisk psykologi

2022/2023

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Modulets temaramme ligger i forlængelse af modulerne kognitiv psykologi, udviklingspsykologi og biologisk psykologi på uddannelsens 3. Semester, idet den studerende i et projekt selvstændigt skal arbejde videre med mindst et eller flere af disse områders problemstillinger på baggrund af en empirisk undersøgelse, der tager en eller flere af de kvantitative forskningsmetodologier i anvendelse.

Læringsmål

Viden

Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere viden om og forståelse af

  • udvalgte videnskabelige teoridannelser og forskningsresultater inden for mindst et af de tre områder: kognitions- og udviklingspsykologi samt biologisk psykologi
  • faserne i forskningsprojekter fra den indledende designfase og til udførelse og rapportering
  • kvantitativt empirisk arbejde med henblik på at kunne reflektere over teori og empiri
  • kvantitativ forskningsmetodologi, og
  • psykologisk og projektrelevant statistik

Færdigheder

Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere færdigheder i

  • at formulere og vurdere en interessant problemstilling inden for mindst et af de tre områder: kognitions-, udviklings- og biologisk psykologi samt begrunde og vælge relevante kvantitative analyse- og løsningsmodeller
  • at vurdere de metodologiske implikationer af den valgte model
  • at diskutere de videnskabsteoretiske implikationer ved valg af teori, metode og problemstilling samt perspektivere problemstillingen i forhold til relevant viden
  • at foretage empiriske undersøgelser af kvantitativ karakter og herunder formulere en kvantitativ problemstilling, udarbejde denne kvantitative problemstilling samt afprøve afledte kvantitative hypoteser
  • at skelne og vurdere brugbarheden af kvantitative forskningsmetoder i forhold til forskningens problemstilling og
  • at formidle kognitions-, udviklings- og biologisk-psykologiske problemstillinger og kvantitative løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister

Kompetencer

Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere kompetencer til

  • at håndtere komplekse og udviklingsorienterede problemstillinger af kognitions-, udviklings- og biologisk-psykologisk karakter med kvantitativ metodologi i afgrænsede sammenhænge
  • at indgå ansvarligt og selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde med en kognitions-, udviklings- og biologisk-psykologisk tilgang og
  • at kunne bidrage til organiseringen af et produktivt samsarbejde i tæt fællesskab med projektvejlederen
  • at kunne reflektere over egen faglig progression i forhold til forståelsen af kvantitativ forskningsmetodologi i relation til et empirisk forskningsprojekt
  • at identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring inden for et kognitions-, udviklings- og biologisk-psykologisk læringsmiljø under anvendelse af kvantitativ forskningsmetodologi

Undervisningsform

I tilknytning til modulet udbydes der projektvejledning, som kan suppleres med seminarundervisning.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnVideregående kognitions-, udviklings- og biologisk psykologi
Prøveform
Mundtlig pba. projekt
Prøven foregår som en diskussion mellem den/de studerende, eksaminator og censor med
udgangspunkt i den af én eller flere studerende udarbejdede projektrapport.

Pensumramme: 1750 sider vejledergodkendt, selvvalgt litteratur i tilknytning til projektet.

Sidetal:

1-2 studerende: 25-40 sider
3-4 studerende: 30-50 sider
5-6 studerende: 35-60 sider

En procesbeskrivelse vedlægges projektet som bilag.

Normeret prøvetid: Gruppeprøver: 20 minutter pr. studerende samt 10 minutter til votering og karaktergivning per gruppe, dog højst 2 timer pr. gruppe. For individuelle eksaminer er prøvetiden 30 minutter inklusiv votering og karaktergivning.

Den mundtlige prøve indledes med et oplæg fra den studerende, som maksimalt forventes at vare fem minutter pr. studerende.
ECTS20
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurEkstern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelAdvanced Cognitive, Developmental and Biological Psychology
ModulkodeBAPSY202011
ModultypeProjekt
Varighed1 semester
SemesterForår
4. semester
ECTS20
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Psykologi
InstitutInstitut for Kommunikation og Psykologi
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet