Målet er at give den studerende en grundlæggende viden om organisationer som empirisk og teoretisk fænomen samt at introducere til centrale begreber og diskussioner inden for organisationsteori. Studiet af organisationer er et tværfagligt felt og inddrager såvel sociologiske, økonomiske, socialpsykologiske og politologiske teorier og begreber. Den offentlige forvaltning samt hvorledes politiske institutioner yder indflydelse herpå er et særligt fokusområde, som trækker på både politologiske, organisationsteoretiske og sociologiske indfaldsvinkler.
Modulet omhandler såvel klassiske som nye perspektiver og problemstillinger inden for organisationsteori, offentlig forvaltning og ledelse. Organisationsteori bidrager til at forstå, forklare og kritisere forskellige former for organisering i både den private og offentlige sektor. Den offentlige forvaltning anskues som en institution i det politiske system, og offentlige organisationer forstås som aktører, der er med til at påvirke indholdet af den offentlige politik.
Centralt i kurset står; 1) teoretiske og analytiske tilgange til studiet af organisationer, forvaltning og ledelse; 2) organisationers strukturer, kulturer, processer, relationer, udvikling og forandring; 3) rationelle og normbaserede perspektiver på offentlig forvaltning og politiske institutioner; 3) den organisatoriske kontekst, herunder forskellige former for offentlige, private og frivillige styringsmodeller samt organisationernes og den offentlige forvaltnings samspil med omgivelserne; 4) forvaltningens formelle organisatoriske opbygning, New Public Management og Governance, offentligt ansattes motivation og adfærd, beslutningsprocesser i forvaltningen, offentlig ledelse, forandring og implementeringsprocesser; 5) forvaltningens rolle i det politiske system og den offentlige forvaltnings særlige kendetegn. Modulet har dermed en fagligt sammenhæng med modulet ’Implementering og evaluering’.
Forelæsninger med tilknyttede øvelser.
Se omfang m.v. i Moodle
Prøvens navn | Offentlig forvaltning, organisationer og ledelse |
Prøveform | Skriftlig |
ECTS | 10 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Engelsk titel | Public Administration, Organizations and Management |
Modulkode | BAPAS202209 |
Modultype | Kursus |
Varighed | 1 semester |
Semester | Efterår
|
ECTS | 10 |
Undervisningssprog | Dansk og engelsk |
Undervisningssted | Campus Aalborg |
Modulansvarlig |
Studienævn | Studienævn for Politik & Administration og Samfundsfag |
Institut | Institut for Politik og Samfund |
Fakultet | Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet |
Se litteratur i Moodle