Implementering og evaluering

2022/2023

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Modulet introducerer den studerende for grundlæggende implementerings- og evalueringsteorier, -begreber og –metoder. Målet er at give studerende en grundlæggende viden om implementering og evaluering inden for den offentlige sektor, samt redskaber til at foretage implementeringsanalyser og evalueringer af den offentlige sektors virksomhed. Modulet hænger fagligt sammen med modulet ’Offentlig forvaltning, organisationer og ledelse’, der giver en bred ramme for implementering og evaluering i den offentlige sektor.

Det er gennem implementeringen af politiske og administrative beslutninger, at offentlig politik får konkrete konsekvenser for borgerne. Konsekvenser som evalueringer – ideelt set – skal dokumentere for at understøtte fremtidige beslutnings- og implementeringsprocesser. Både implementerings- og evalueringsforskningen har dog vist, at sådanne lineære antagelser om politikkens rejse - fra beslutning over implementering og evaluering og tilbage til ny beslutning - sjældent kan genfindes i virkeligheden.

I modulet præsenteres de studerende bl.a. for 1) Klassiske og nyere teoretiske perspektiver på implementeringen af offentlig politik, herunder mulige forklaringer på, hvorfor politik sjældent implementeres fuldstændig som intenderet af beslutningstagere; 2) Konkrete modeller og metoder til at evaluere proces- og konsekvenser relateret til politikkens implementering; 3) Begreber til at forstå evalueringers rolle og anvendelse i moderne samfund, herunder evalueringers betydning for politikkens implementering.

 

 

Læringsmål

Viden

  • Har en grundlæggende teoretisk, metodisk og empirisk viden om og forståelse af implementerings- og evalueringsfeltet samt evalueringers politiske og praktiske anvendelse i styringen af den offentlige sektor
  • Har en grundlæggende teoretisk og praktisk viden om de mest anvendte typer af evalueringsmodeller og deres styrker og svagheder
  • Har en grundlæggende viden om samspillet imellem implementeringsprocesser og evaluering i den offentlige sektor

Færdigheder

  • Kan analysere forskellige evalueringers (vidensformers) konsekvenser for politik og organisering i den offentlige sektor
  • Kan analysere barrierer og muligheder i implementeringen af konkrete politiske tiltag
  • Kan selvstændigt anvende implementerings- og evalueringsteorier, -begreber og – modeller i forhold til konkrete problemstillinger og beslutningssituationer

 

Kompetencer

  • Kan understøtte implementeringen og evalueringen af offentlig politik
  • Kan foretage kritisk refleksion over grundlaget for konkrete implementerings- og evalueringsprocesser og -analyser samt omsætte dette til praktisk handlen
  • Kan gennemføre kvalificerede implementeringsanalyser og evalueringer af den offentlige sektors virksomhed på et systematisk metodisk grundlag

 

Undervisningsform

Forelæsninger med tilknyttede øvelser.

Omfang og forventet arbejdsindsats

Se omfang m.v. i Moodle

Eksamen

Prøver

Prøvens navnImplementering og evaluering
Prøveform
Skriftlig
ECTS5
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelImplementation and Evaluation
ModulkodeBAPAS202208
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS5
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Politik & Administration og Samfundsfag
InstitutInstitut for Politik og Samfund
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet

Litteratur

Se litteratur m.v. i Moodle