Data-drevet design, udvikling og evaluering af IKT

2022/2023

Modulets indhold, forløb og pædagogik

De studerende skal i modulet udvikle faglige kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de konstruktivt og kritisk kan deltage i udvikling af digitale artefakter under hensyntagen til de intenderede brugere og den intenderede brugskontekst.  

Gennem kurset opnår de studerende en forståelse for programmering, prototyping og interfacedesign, således at de studerende bliver i stand til aktivt at indgå i dialog og samarbejde med udviklere og designere.  

Der arbejdes med design, udvikling og evaluering på et datadrevet grundlag forankret i konkret case arbejde. 

Læringsmål

Viden

Den studerende skal gennem modulet opnå viden om og forståelse af:

  • teorier og metoder til udvikling af digitale ressourcer i praksis, herunder interaktive prototyper 

  • muligheder og begrænsninger ved forskellige digitale platforme 

  • algoritmisk tænkning og digital modellering som kommunikationsform 

  • design af informationsarkitektur 

  • datadrevet evaluering af IKT

Færdigheder

Den studerende skal gennem modulet opnå færdigheder i:

  • at arbejde kreativt, konstruktivt og kritisk med skabelsen af interaktive, digitale medier 

  • at designe informations- og kommunikationsprocesser ud fra en brugercentreret tilgang  

  • grundlæggende systemdesign og programmering 

  • at anvende kvalitative og kvantitative metoder til evaluering af brugbarhed og brugeroplevelse I IKT 

  • at udforme kravspecifikationer på et datadrevet grundlag 

  • at udforske og visualisere data i forbindelse med datadrevet evaluering af IKT-systemer 

Kompetencer

Den studerende skal gennem modulet opnå kompetencer til:

  • at kunne virke som bindeled mellem brugere og udviklere af digitale ressourcer, i kraft af en forståelse for såvel den domæneorienterede kompleksitet og de digitale muligheder og begrænsninger i en given kontekst 

  • at kunne virke som aktør i systemudviklingsprojekter i en organisatorisk kontekst   

  • selvstændigt at gennemføre iterative designprocesser og skabe digitale ressourcer, der løser komplekse problemstillinger for individer eller organisationer 

  • at forholde sig kritisk og konstruktivt til forskellige digitale ressourcer og aktivt deltage i beslutninger om hvilke ressourcer der rummer det største potentiale i en given kontekst 

Undervisningsform

Der henvises til §17.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnData-drevet design, udvikling og evaluering af IKT
Prøveform
Aktiv deltagelse/løbende evaluering
Prøven kan bestås ved tilfredsstillende aktiv deltagelse i undervisningen, herunder fremmøde, indløsning af opgaver og deltagelse i øvelser.  

Reeksamen:  
Prøven har form af en bunden 7-dages hjemmeopgave, hvor den studerende på baggrund af modulet besvarer det eller de udleverede spørgsmål inden for fagområdet. Opgavebesvarelsen må højst være på 15 sider og udarbejdes individuelt.  

Opgaven bedømmes alene af eksaminator.
ECTS10
Tilladte hjælpemidler
Alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler
BedømmelsesformBestået/ikke bestået
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelData-driven design, developing and evaluating of ICT systems
ModulkodeBAKDM202040
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterForår
BA 6. semester
ECTS10
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Kommunikation og Digitale Medier
InstitutInstitut for Kommunikation og Psykologi
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet