Organisatorisk læring gennem kommunikation og intervention

2022/2023

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Modulet fokuserer på organisatorisk læring, kommunikation og intervention. De studerende introduceres til teorier, analysebegreber og interventionsmetoder i relation til organisatorisk læring og trænes i at anvende disse i praksis.

Formålet med modulet er, at den studerende opnår teoretisk-analytisk viden og empirisk indsigt i organisatorisk læring, kommunikation og interventionsmetoder samt træning i at planlægge og gennemføre organisatoriske lærings-, kommunikations- og udviklingsprocesser.

I tilknytning til modulet afholdes kurser og aktiviteter inden for områderne: Organisatorisk læring – læringsteorier koblet på udvikling i organisationer og institutioner Kommunikationsteori og -analyse som afsæt for organisatorisk læring og intervention Interventionsmetoder i teori og praksis i relation til organisatorisk læring i organisationer.

Læringsmål

Viden

Den studerende skal gennem modulet opnå viden om og forståelse af:

  • organisatorisk læring og hvordan denne læring understøttes via kommunikativ intervention
  • organisationskommunikation i lyset af intervention
  • kommunikationsteori og -analyse
  • interventionsmetoder i relation til udvikling af kontekstafhængig organisatorisk læring og kommunikative processer 
  • sammenhængen mellem læring, kommunikation, intervention og organisation

Færdigheder

Den studerende skal gennem modulet opnå færdigheder i:

  • at analysere konkrete udviklingsforløb i organisationer med henblik på læring
  • at analysere de kommunikative aspekter af arbejdet med at praktisere læringsprocesser i organisationer
  • at reflektere over valg/anvendelse af interventionsformer, lærings- og kommunikationsteori/-analyse til at planlægge og gennemføre lærings- og udviklingsprocesser i organisationer.

Kompetencer

Den studerende skal gennem modulet opnå kompetencer til:

  • at analysere, planlægge, gennemføre og evaluere lærings- og udviklingsforløb i organisationer
  • at udvælge interventionsmetoder i relation til en given kontekst
  • at interagere professionelt med rekvirenten i forbindelse med gennemførelse af organisatoriske lærings- og udviklingsforløb.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnOrganisatorisk læring, kommunikation og intervention
Prøveform
Skriftlig
Prøven har form af en bunden 3-dages hjemmeopgave, hvor den studerende på baggrund af modulet besvarer det eller de udleverede spørgsmål inden for fagområdet. Opgavebesvarelsen må højst være på 8 sider og udarbejdes individuelt.

Opgaven bedømmes af interne bedømmere.
ECTS5
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelThe Learning Organization: Communication and Intervention
ModulkodeBAKDM201830
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterForår
6. semester
Valgfrit studiefagsmodul, valgmulighed 1 af 2
ECTS5
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg, Campus København
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Kommunikation og Digitale Medier
InstitutInstitut for Kommunikation og Psykologi
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet