Modul 9: IT og digitalisering 3: Velfærds- og sundhedsteknologi

2022/2023

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Tema: Velfærds- og sundhedsteknologi
Dette semester fokuserer på udvikling af teknologier inden for pleje- og sundhedsområdet og de særlige problemstillinger, der er forbundet anvendelse af teknologi inden for disse områder.

Mål og indhold:

Introducerer de studerende for anvendelser af teknologi inden for velfærds- og sundhedsområdet, de specifikke karakteristika der kendetegner velfærds- og sundhedsteknologiske løsninger, og de discipliner, som understøtter udvikling, evaluering, test og anvendelse af sådanne kritiske systemer.

Læringsmål

Viden

  • Skal have viden om teori, metoder og praksis inden for udvik­ling, evaluering, test og anvendelse af kritiske systemer i form af velfærds- og sundhedsteknologi, herunder fx hvordan man etablerer og evaluere udviklingsforløb af kritiske systemer, hvordan man vurderer om en given teknologi er til strækkelig moden, og hvilke implikationer indførelse af teknologien potentielt kan få.
  • Skal kunne forstå og reflektere over teorier, metoder og praksis relateret til velfærds- og sundhedsteknologi, fx metoder til gennemførelse af tekno­logi­vurderinger.

Færdigheder

  • Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problem-stillinger samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller i forbindelse medvelfærds- og sundhedsteknologi, herunder fx hvordan man gennemfører en forsvarlig afprøvning af tek­no­logi, inden den implementeres.

Kompetencer

  • Skal kunne forstå den kompleksitet, der er forbundet med udvikling af teknologi, der er omfattet af høje kvalitetskrav, og som skal understøtte kompli­ceret arbejdspraksis.
  • Skal gennem indsigt i de særlige omstændigheder, der kendetegner anvendelse af teknologi inden for sundheds- og velfærdsområdet opnå forud-sætninger for at samarbejde professionelt med faggrupper inden for sundheds- og velfærdsområdet.

Undervisningsform

Kurset afvikles som en række forelæsninger og udgør en del af udgangspunktet for projektarbejdet på dette semester. Der vil derfor være tæt sammenhæng mellem indholdet i dette kursus og de studerende projektarbejde, og en væsentlig del af læringen foregår således også gennem projektarbejdet. Det tilstræbes, at de studerendes erfaringer og udfordringer med at anvende de konkrete metoder og teorier i projektarbejdet inddrages i kurset, og bruges som udgangspunkt for erfaringsudveksling, diskussion og yderligere læring.

Modulet afvikles som en kombination af forelæsninger, hvor teorier og metoder præsenteres, og opgaveløsning.

Undervisning baseres på en kombination af lærebøger og videnskabelige artikler således, at de studerende på udvalgte områder får adgang til international forskning, introduceres for klassiske artikler inden for området, samt generelt lærer at læse og anvende videnskabelige artikler inden for dette fag.

Som en del af undervisningen inddrages cases især fra offentlige virksomheder, som illustrerer relevante problemstillinger og gerne ved, at praktikere præsenterer en case, de selv har deltaget i, og de overvejelser de har gjort sig i forbindelse med dette.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnModul 9: IT og digitalisering 3: Velfærds- og sundhedsteknologi
Prøveform
Skriftlig eller mundtlig
ECTS5
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelModule 9: IT Development and e-Government 3: Welfare and Health Technology
ModulkodeBAID20209
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS5
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Digitalisering
InstitutInstitut for Politik og Samfund
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet