Modul 3: Innovation og forandring 1: Offentlig innovation

2022/2023

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Tema: Innovation i den offentlige sektor
Dette semester introducerer de studerende til orga­nisering og ledelse af den offentlige sektor, samt til vilkår og muligheder for at reformere den offentlige sektor gennem innovative tiltag.

Semestret udgør grundlaget for de efterfølgende semestre i den forstand, at de studerende opnår en generel forståelse for organisationsteori, hvordan den offentlige sektor er opbygget, innovation og udvikling af informationsteknologi, samt til projektarbejdsformen og centrale videnskabsteoretiske problemstillinger.

Mål og Indhold:

Omhandler innovation generelt, hvor innovation kommer fra, forskellige typer af innovation, strategier for innovation, barrierer for innovation, ledelsesmæssige tiltag og rammer, som fremmer innovation, og mere specifikt innovation i kontekst af den offentlige sektor (fx betydningen af den poli­tiske kontekst og inddragelse af borgere) og i partnerskab mellem offentlige og private organisationer.

Læringsmål

Viden

  • Skal have viden om teori, metoder og praksis inden for ”innovation og forandring” generelt men også og de forskellige tilgange til innovation og forandring som anvendes inden for væsentlige sektorer og områder inden for den offentlige sektor, som fx sundheds- og plejesektoren. Det er vigtigt at de studerende efterfølgende kan medvirke til at skabe de optimale rammer for innovation og digitalisering.
  • Skal kunne forstå og reflektere over teorier, metoder og praksis inden for ”innovation og forandring”. Dette indebærer fx, at studerende kan forholde sig til og reflektere over forskellige tilgange til offentlig innovation.

Færdigheder

  • Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger inden for ”innovation og forandring” samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller, fx i forhold til hvordan forholdene for innovation kan styrkes i den offentlige sektor.

Kompetencer

  • Skal gennem indsigt i væsentlige karakteristika ved innovative og teknologi-baserede forandringsprojekter kunne håndtere komplekse og udviklings-orienterede situationer i studie- eller arbejds­sammen­hænge, herunder overskue den organisa­to­riske og politiske kompleksitet, der kendetegner innovations- og forandringsprojekter i den offentlige sektor.

Undervisningsform

Kurset afvikles som en række forelæsninger og udgør en del af udgangspunktet for projektarbejdet på dette semester. Der vil derfor være tæt sammenhæng mellem indholdet i dette kursus og de studerende projektarbejde, og en væsentlig del af læringen foregår således også gennem projektarbejdet. Det tilstræbes, at de studerendes erfaringer og udfordringer med at anvende de konkrete metoder og teorier i projektarbejdet inddrages i kurset, og bruges som udgangspunkt for erfaringsudveksling, diskussion og yderligere læring.

Modulet afvikles som en kombination af forelæsninger, hvor teorier og metoder præsenteres, og opgaveløsning. Undervisning baseres på en kombination af lærebøger og videnskabelige artikler således, at de studerende på udvalgte områder får adgang til international forskning, introduceres for klassiske artikler inden for området, samt generelt lærer at læse og anvende videnskabelige artikler inden for dette fag.

Som en del af undervisningen inddrages cases især fra offentlige virksomheder, som illustrerer relevante problemstillinger og gerne ved, at praktikere præsenterer en case, de selv har deltaget i, og de overvejelser de har gjort sig i forbindelse med dette.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnModul 3: Innovation og forandring 1: Offentlig innovation
Prøveform
Skriftlig eller mundtlig
ECTS5
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelModule 3: Innovation and Change 1: Public Innovation
ModulkodeBAID20203
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS5
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Digitalisering
InstitutInstitut for Politik og Samfund
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet