Modul 15: Innovation og forandring 4: Brugerfokuseret innovation og design

2022/2023

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Tema: IT som et pædagogisk værktøj
Dette semester fokuserer på udvikling og anvendelse af IT som et pædagogisk værktøj. Herunder hvordan pædagogiske processer kan nytænkes gennem anvendelse af IT, og hvordan IT kan anvendes til at facilitere læring samt styrke kreativitet og innovation. 

Mål og indhold:

Omhandler hvordan man kan skabe innovative design processer baseret på en høj grad af brugerinvolvering. Fx hvordan man kan inddrage både fagprofessionelle (fx lærere eller pædagoger) og borgere (fx børn) i design af nye IT baserede systemer der understøtter læring.

Læringsmål

Viden

  • Skal have viden om teori, metoder og praksis inden for ”IT og digitalisering”, nærmere bestemt vedr. brugerfokuseret innovation og design i forbindelse med digitalisering, herunder hvordan man kan analysere og forstå arbejdspraksis inden for et domæne, designe forslag til, hvordan arbejdspraksis kan forbedres blandt andet vha. innovativ anvendelse af teknologi, og hvordan de fremtidige brugere af teknologien kan inddrages i sådanne processer.
  • Skal kunne forstå og reflektere over teorier, metoder og praksis relateret til brugerfokuseret innovation og design. Denne forståelse og refleksion omfatter både teori, metode og praksis, der indgår i de studerendes egen værktøjskasse (fx teorier, metoder og praksis, der kan bringes i anvendelse, når man skal digitalisere offentlige sagsgange eller serviceydelser) samt teori, metoder og praksis inden for den sektor eller område, der konkret arbejdes med (fx metoder og praksis inden for undervisningssektoren).

Færdigheder

  • Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller, herunder hvordan man ved at kombinere nyudviklet innovativ teknologi og ændringer i arbejdspraksis kan opnå substantielle forbedringer, fx i pædagogiske processer i undervisningssektoren.
  • Skal, som en del af det at arbejde med brugerfokuseret innovation og design, kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller, brugerrepræsentanter, beslutningstagere og andre interessenter.

Kompetencer

  • Skal gennem indsigt i væsentlige forhold omkring brugerfokuseret design og innovation kunne deltage i komplekse og udviklingsorienterede situationer i forbindelse med udvikling af digitale løsninger.
  • Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang. Typisk vil kandidaterne skulle samarbejde med højt specialiserede faggrupper i forbindelse med udvikling og implementering af ny teknologi.
  • Skal kunne identificere egne læringsbehov i forbindelse med design af IT-baserede løsninger, der understøtter arbejdspraksis inden for et nyt domæne (fx undervisningsområdet) med henblik på at forstå arbejdets natur, de udfordringer der er, og hvordan man ved hjælp af IT kan forbedre arbejdspraksis inden for det pågældende domæne.

Undervisningsform

Kurset afvikles som en række forelæsninger og udgør en del af udgangspunktet for projektarbejdet på dette semester. Der vil derfor være tæt sammenhæng mellem indholdet i dette kursus og de studerende projektarbejde, og en væsentlig del af læringen foregår således også gennem projektarbejdet. Det tilstræbes, at de studerendes erfaringer og udfordringer med at anvende de konkrete metoder og teorier i projektarbejdet inddrages i kurset, og bruges som udgangspunkt for erfaringsudveksling, diskussion og yderligere læring.

Modulet afvikles som en kombination af forelæsninger, hvor teorier og metoder præsenteres, og opgaveløsning. Undervisning baseres på en kombination af lærebøger og videnskabelige artikler således, at de studerende på udvalgte områder får adgang til international forskning, introduceres for klassiske artikler inden for området, samt generelt lærer at læse og anvende videnskabelige artikler inden for dette fag.

Som en del af undervisningen inddrages cases især fra offentlige virksomheder, som illustrerer relevante problemstillinger og gerne ved, at praktikere præsenterer en case, de selv har deltaget i, og de overvejelser de har gjort sig i forbindelse med dette.

 

Eksamen

Prøver

Prøvens navnModul 15: Innovation og forandring 4: Brugerfokuseret innovation og design
Prøveform
Skriftlig eller mundtlig
ECTS5
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelModule 15: Innovation and Change 4: User-centred Innovation and Design
ModulkodeBAID202015
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterForår
ECTS5
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Digitalisering
InstitutInstitut for Politik og Samfund
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet