Modul 11: Innovation og forandring 3: Entreprenørskab, service-, produkt- og procesinnovation.

2022/2023

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Tema: Velfærds- og sundhedsteknologi
Dette semester fokuserer på udvikling af teknologier inden for pleje- og sundhedsområdet og de særlige problemstillinger, der er forbundet anvendelse af teknologi inden for disse områder.

Mål og indhold:

Omhandler service-, produkt- og procesinnovation generelt, og mere specifikt, hvordan disse forskellige former for innovation anvendes inden for velfærds- og sundhedsområdet i forbindelse med at gentænke paradigmer for produktion af velfærdsydelser fx gennem digitalisering.

Læringsmål

Viden

  • Skal have viden om teori, metoder og praksis inden for ”innovation og forandring”, mere specifikt inden for entreprenørskab, service-, produkt-, og procesinnovation med fokus på sundheds- og velfærdssektoren, fx i relation til forbedring og innovation af pleje- eller behandlingsforløb og produktudvikling til sundheds- og plejesektoren.
  • Skal kunne forstå og reflektere over teorier, metoder og praksis relateret til entreprenørskab, service-, produkt-, og procesinnovation fx i forbindelse med tilrettelæggelse og deltagelse i innovative udviklingsforløb.

Færdigheder

  • Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller i relation til entreprenørskab, service-, produkt-, og procesinnovation, fx i forbindelse med udformning og valg af forskellige tilgange til innovation

Kompetencer

  • Skal via indsigt i væsentlige karakteristika ved innovative processer kunne arbejde systematisk med innovation i komplekse og udviklingsorienterede situationer.
  • Skal i forbindelse med innovative processer kunne identificere egne læringsbehov og strukturere indsamling af viden og egen læring.

Undervisningsform

Kurset afvikles som en række forelæsninger og udgør en del af udgangspunktet for projektarbejdet på dette semester. Der vil derfor være tæt sammenhæng mellem indholdet i dette kursus og de studerendes projektarbejde, og en væsentlig del af læringen foregår således også gennem projektarbejdet. Det tilstræbes, at de studerendes erfaringer og udfordringer med at anvende de konkrete metoder og teorier i projektarbejdet inddrages i kurset, og bruges som udgangspunkt for erfaringsudveksling, diskussion og yderligere læring.

Modulet afvikles som en kombination af forelæsninger, hvor teorier og metoder præsenteres, og opgaveløsning. Undervisning baseres på en kombination af lærebøger og videnskabelige artikler således, at de studerende på udvalgte områder får adgang til international forskning, introduceres for klassiske artikler inden for området, samt generelt lærer at læse og anvende videnskabelige artikler inden for dette fag.

Som en del af undervisningen inddrages cases især fra offentlige virksomheder, som illustrerer relevante problemstillinger og gerne ved, at praktikere præsenterer en case, de selv har deltaget i, og de overvejelser de har gjort sig i forbindelse med dette.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnModul 11: Innovation og forandring 3: Entreprenørskab, service-, produkt- og procesinnovation.
Prøveform
Skriftlig eller mundtlig
ECTS5
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelModule 11: Innovation and Change 3: Entrepreneurship, Service, Product and Process Innovation
ModulkodeBAID202011
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS5
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Digitalisering
InstitutInstitut for Politik og Samfund
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet