Temakursus

2022/2023

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Målet er, at den studerende kan analysere udvalgte samfund og kulturer.

Som ramme om projektet udbydes et seminar, afgrænset geografisk og tematisk, inden for henholdsvis en før-moderne (før ca. 1648) og en moderne periode. Informationssøgning indgår i undervisningen.

Læringsmål

Viden

  • demonstrere viden om og indsigt i udvalgte samfund og kulturer,
  • demonstrere forståelse for og refleksion over teorier og metoder til at analysere udvalgte samfund og kulturer

 

 

Færdigheder

  • anvende historiefaglige teorier, begreber og metoder til at forklare væsentlige træk i udvalgte samfunds historie og relatere økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser til hinanden,
  • selvstændigt formulere en historisk problemstilling, vælge og begrunde metode og evt. teori, litteratur og evt. kilder til belysning af problemstillingen, samt gennemføre en analyse,
  • vurdere den videnskabelige holdbarhed af andres tolkninger af problemstillingen, herunder tage stilling til deres kilde- og teoretisk-metodiske grundlag,

Kompetencer

  • formidle den tilegnede viden i skriftlig og mundtlig form,
  • selvstændigt samarbejde med andre om at udføre et projekt inden for en given tidsfrist.

Undervisningsform

Seminar med oplæg fra undervisere og studerende efterfulgt af problemorienteret projektarbejde under vejledning indenfor seminarets emneområde.

Omfang og forventet arbejdsindsats

15 ECTS

Eksamen

Prøver

Prøvens navnTemakursus
Prøveform
Skriftlig og mundtlig
Mundtlig evaluering, der tager udgangspunkt i en projektrapport. Hvis projektrapporten er udarbejdet af en gruppe, eksamineres gruppen samlet, men med individuel bedømmelse af den mundtlige præstation. Projektrapporten kan også skrives individuelt med individuel eksamination.
Projektrapportens omfang: Max. 20 normalsider for 1 studerende. Hvis projektrapporten skrives som gruppeprojekt er maximum på 30 sider for 2 studerende, 40 sider for 3 studerende og 50 sider for 4 eller 5 studerende.
Den mundtlige evaluerings omfang: Max. 30 minutter for 1 studerende, 40 minutter for 2 studerende, 50 minutter for 3 studerende, 60 minutter for 4 studerende og 70 minutter for 5 studerende
Den mundtlige evaluering består af to dele: 1) en mundtlig præsentation med udgangspunkt i projektrapporten og 2) en eksamination. Den mundtlige præsentation tager udgangspunkt i en kilde eller et væsentligt delemne i projektet og nuancerer og perspektiverer ved at relatere til en bred historisk kontekst. Den efterfølgende eksamination tager ud-gangspunkt i det samlede pensum.
ECTS15
Tilladte hjælpemidler
Alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelTopic Course
ModulkodeBAHIS201717
ModultypeProjekt
Varighed1 semester
SemesterForår
ECTS15
UndervisningssprogDansk
TompladsJa
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Historie
InstitutInstitut for Politik og Samfund
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet

Litteratur

Pensum omfatter såvel brede værker/et bredt værk som videnskabelige artikler og/eller kilder, i alt ca. 700 sider. Herudover består pensum af den litteratur og de kilder, den studerende anvender i projektrapporten, svarende til ca. 800 sider. Samlet pensum: Ca. 1.500 sider. Pensum indgår i grundlaget for den mundtlige prøve.