Makroøkonomi

2022/2023

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Formålet med dette modul er, at give den studerende en grundlæggende introduktion til makroøkonomisk teori, herunder en forståelse af det samfundsøkonomiske system og generelle økonomiske og politiske instrumenter og effekter af disse i både en dansk og international økonomisk kontekst.

Modulet tager udgangspunkt i forståelsen af det makroøkonomiske system, hvor de enkelte elementer gennemgås. Herunder centrale begreber som BNP og økonomisk vækst, inflation og arbejdsløshed, rente og valutakurs. I løbet af modulet gennemgås generelle økonomiske teorier og tre overordnede modeller til analyse af økonomiske problemstillinger; først på kort, så på mellemlang og endelig på lang sigt. Disse inkluderer: varemarkedsmodellen for en åben og lukket økonomi, IS-LM-modellen for en åben og lukket økonomi, IS-LM-PC-modellen samt Solow’s vækstmodel for modellering af langsigtet økonomisk vækst.

Modellerne anvendes efterfølgende til at forstå, hvordan makroøkonomiske konjekturer, chok og ændringer i den økonomiske politik i Danmark og internationalt påvirker samfundsøkonomien på kort -, mellemlang - og lang sigt for en åben økonomi med henholdsvis faste og flydende valutakurser. I modulet og øvelserne introduceres de studerende til selv at søge data og information om aktuelle problemstillinger i den danske og internationale økonomi. I øvelserne arbejder de studerende med at løse opgaver om faktiske problemstillinger i den danske og international økonomi.

Læringsmål

Viden

Det er målet, at den studerende efter modulet har viden om:

  • centrale samfundsøkonomiske begreber.
  • generelle økonomiske politikker og deres betydning for økonomien.
  • effekter af økonomisk politik i en international økonomisk sammenhæng.
  • samfundsøkonomiske modeller og teorier til analyse af samfundsøkonomiske problemstillinger på kort, mellemlang og lang sigt for en åben økonomi.

Færdigheder

Det er målet, at den studerende efter modulet har færdigheder i:

  • at reflektere over anvendelsen af makroøkonomisk teori i praksis.
  • at anvende makroøkonomiske teorier til at forklare aktuelle problemstillinger i dansk og international økonomisk politik.
  • at opstille matematiske fremstillinger af økonomisk teoretiske sammenhænge.
  • at vurdere aktuelle økonomiske problemstillinger i den økonomisk-politiske debat.
  • at udvælge og anvende relevante samfundsøkonomiske teorier og modeller til at analysere konkrete samfundsøkonomiske problemstillinger på kort, mellemlang og lang sigt for en åben økonomi.
  • at anvende samfundsøkonomiske teorier og modeller til at analysere økonomiske effekter af økonomisk politik og økonomiske konjekturer og chok.

Kompetencer

Det er målet, at den studerende efter modulet har kompetencer til:

  • selvstændigt at identificere samfundsøkonomiske problemstillinger og selvstændigt tilrettelægge og udføre en samfundsøkonomisk analyse for en åben økonomi på kort, mellemlang og lang sigt.
  • at selvstændigt at foreslå, diskutere, analysere og vurdere økonomiske politiske virkemidler og deres samfundsøkonomiske effekter på kort, mellemlangsigt og lang sigt for en åben økonomi ud fra både et teoretisk og faktuelt grundlag.
  • at reflektere over samfundsøkonomiske teorier og økonomiske politikkers anvendelsesmuligheder og begrænsninger.

Undervisningsform

Forelæsninger og øvelser.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnMakroøkonomi
Prøveform
Skriftlig eller mundtlig
ECTS5
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelMacroeconomics
ModulkodeBAEØK202230
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterForår
ECTS5
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Erhvervsøkonomi
InstitutAalborg University Business School
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet