Hverdagspraksis, hjem og forbrug

2022/2023

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Mål: Målet med kurset er at give de studerende en videregående indføring i forbrug forstået og analyseret i forhold til hjem og hverdagspraksis. Kurset skal dermed gøre de studerende i stand til at bruge og forstå forskellige teoretiske perspektiver på forbrug og hjem med hverdagslivet som kontekst. Tidligere forbrugssociologisk forståelser lagde vægt på det spektakulære forbrug, og hvordan dette kan signalere identitet og livsstil. Nyere forbrugssociologi inddrager derimod i stigende grad et praksisteoretisk perspektiv til at forstå̊ og analysere det rutiniserede og mindre synlige forbrug, som indgår i hverdagslivets daglige praksisser, og som ikke primært kan tolkes som kommunikative markører på identitet. At forstå denne type forbrug er særligt relevant i et miljømæssigt bæredygtighedsperspektiv.

Indhold: Boligens brug og betydning er central i forståelsen af hverdagspraksisser. Kurset diskuterer hjemmet som en social og fysisk ramme om en centralvæsentlig del af hverdagslivet, og inkluderer bl.a. køn og materialitet som væsentlige faktorer i dette. Disse forskellige teoretiske perspektiver vil blive præsenteret i kurset og anskueliggjort i forhold til konkrete analyser af byens og boligens sociale rum.

Gennemførelsen af modulet skal give de studerende følgende viden, færdigheder og kompetencer:

Læringsmål

Viden

  • Videregående indsigt i og overblik over teoretiske bidrag om forbrug, praksis og hverdagsliv.
  • Gengive og redegøre for kernebegreber og centrale forståelser fra teorier om forbrug, hjem, hverdagsliv og praksis.

Færdigheder

  • Sammenligne og diskutere de forskellige teoretiske perspektiver fra forbrugssociologi og forståelser af hjemlighed samt relatere dette til by- og boligrelevante aktuelle problemstillinger.

Kompetencer

  • Kritisk reflektere og vurdere de præsenterede teoriers rækkevidde og forklaringskraft.
  • Optimere egen læring på baggrund af individuel feedback på skriftlige essays, med progression fra første til andet og tredje essay.
  • I de studerendes egne fremlæggelser og diskussion af tekster opnås personlige kompetencer i forhold til at relatere de teoretiske tekster til en kulturel og/eller aktuel kontekst. I tredje essay, som består af en selvvalgt problemstilling med problem identifikation og mulighed for kreativitet i valg af tema udvikles denne kompetence yderligere.

Undervisningsform

Kursets tekster fremlægges af såvel de studerende som lærere og i undervisningen er der fælles diskussion af teksterne, hvor de relateres til en aktuel eller kulturel kontekst. Gennem kurset afleverer de studerende individuelle skriftlige opgaver som ligeledes diskuterer kursets teoretiske tekster.

Omfang og forventet arbejdsindsats

Kursusmodulets omfang er 5 ECTS svarende til 150 timers studieindsats.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnHverdagspraksis, hjem og forbrug
Prøveform
Skriftlig
Modulet eksamineres gennem skriftlige essays, der udarbejdes individuelt af de studerende.
ECTS5
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelEveryday Practice, Home, and Consumption
ModulkodeB-BBB-K3-1
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS5
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus København
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Byggeri, By og Miljø
InstitutInstitut for Byggeri, By og Miljø
FakultetDet Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet