Anbefalede faglige forudsætninger for at
deltage i modulet
Modulet bygger på viden opnået gennem projekt- og kursusmoduler på
1.-3. semester på bacheloruddannelsen i byggeri og anlæg eller
lignende samt viden, der opnås i kursusmodulerne Hygrotermisk
bygningsfysik og bygningers energiforbrug, Partielle
differentialligninger, sandsynlighedsregning og statistik samt
Videregående statik og bygningsmaterialers mekanik (stål, træ og
jernbeton) eller lignende.
Modulets indhold, forløb og pædagogik
Læringsmål
Viden
Studerende, der har gennemført modulet:
- Skal kunne forstå konstruktionsfaglige principper og teorier
for projektering af konstruktioner i beton, træ og
udvalgte principper inden for murværk.
- Skal kunne forstå metoder til klimateknisk analyse af en
bygning, herunder varme- og fugttransport samt bygningers
energiforbrug til drift og opførelse og miljøpåvirkning.
- Skal have kendskab til væsentlige standarder inden for digitale
bygningsmodeller
Færdigheder
Studerende, der har gennemført modulet:
- Skal kunne anvende korrekt fagterminologi
- Skal kunne beregne laster på en bygningskonstruktion i henhold
til normforskrifter
- Skal kunne skitsedimensionere konstruktionen
- Skal kunne bestemme snitkræfter i bjælke- og gitterkonstruktion
ved hjælp af elementmetodesoftware
- Skal kunne udforme og dimensionere træ- og betonkonstruktioner
i henhold til gældende normer
- Skal kunne evaluere/dimensionere en
murværkskonstruktionsløsning
- Skal kunne dokumentere projektarbejdets resultater og statiske
beregninger på en klart struktureret og forståelig måde (mundtligt,
skriftligt og grafisk)
- Skal kunne bestemme linjetab i konstruktioner ved hjælp af
numeriske beregninger
- Skal kunne foretage en fugt- og varmemæssig dimensionering af
klimaskærmen
- Skal kunne anvende metoder til klimateknisk analyse af en
bygning, herunder varme- og fugttransport
- Skal kunne beregne energiforbrug til kunstig belysning samt
dagslysfaktor
- Skal kunne analysere bygningens klimaskærm med henblik på
minimering af det samlede energiforbrug til opførelse og drift
- Skal kunne gennemføre og dokumentere energitekniske beregninger
efter professionel standard
- Skal kunne opbygge og anvende digitale bygningsmodeller (BIM)
og redegøre for centrale problemstillinger vedrørende
modelsamarbejde i byggeprocessen
Kompetencer
Studerende, der har gennemført modulet:
- Skal kunne anvende de i projektarbejdet benyttede
metoder/teorier i forbindelse med analyse af en problemstilling af
lignende faglig karakter
- Skal på kompetent niveau kunne deltage i og dokumentere et
projekteringsarbejde, der omhandler de i projektarbejdet behandlede
fagligheder (bygningens konstruktion og energiforbrug) og deres
interaktion
- Skal kunne indgå i en dialog vedrørende fordele/ulemper af
forskellige løsninger og/eller analysemetoder
- Skal kunne formidle de opnåede resultater fra projektarbejdet i
en projektrapport
- Skal kunne samarbejde i en gruppe omkring problemfeltets
projektarbejde og foretage en fælles fremlæggelse af
projektarbejdets resultater
LÆRINGSMÅL FOR PROBLEMBASERET LÆRING
- Skal kunne forstå og forklare hvad problemidentifikation
er
- Skal kunne anvende gruppesamarbejde/sammensætning
- Skal kunne analysere møder/planlægning af møder
- Skal kunne analysere tidsplanlægning
- Skal kunne anvende problemløsning
Undervisningsform
Projektarbejde med vejledning, evt. suppleret med forelæsninger,
workshops, præsentationsseminarer, laboratorieforsøg m.m.
Omfang og forventet arbejdsindsats
Projektmodulets omfang er 15 ECTS svarende til 450 timers
studieindsats.
Eksamen
Prøver
Prøvens navn | Bygningens konstruktion og energiforbrug |
Prøveform | Mundtlig pba. projekt
Mundtlig prøve baseret på fremlæggelsesseminar og
projektrapport. |
ECTS | 15 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Ekstern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets
eksamensordning |