Bachelorprojekt: Industrielt design

2022/2023

Forudsætninger/Anbefalede forudsætninger for at deltage i modulet

Modulet bygger videre på faglig viden, færdigheder og kompetencer inden for industriel design- og ingeniørområdet svarende til gennemførelsen af Arkitektur & Design uddannelsens 1. – 5. semester.

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Projektmodulets overordnede mål er, at de studerende bringer den hidtil opnåede Industrieldesigningeniørfaglige læring (viden, færdigheder og kompetencer) i spil ved gennemførelsen af et mere komplekst projektforløb og derigennem demonstrerer kompetence i integreret produktdesign som en teknisknaturvidenskabelig funktionsorienteret udviklingsproces. De studerende skal kunne udarbejde et helstøbt produktforslag til en specifik brugskontekst og målgruppe, der gennem en systematisk designproces søger at integrere form, funktion, interaktion, materiale, mekanik og konstruktion, samt er i stand til at specificere, dokumentere, evaluere og reflektere over både produktforslag og designproces. Der arbejdes med design af en given produkttype, gerne til professionel brug, lige fra brugerinterviews, brugerobservation, indkredsning  af løsningsfelt, konceptudvikling, brugertest til endeligt forslag

Læringsmål

Viden

Studerende, der gennemfører modulet:

  • Skal kunne redgøre for relationer mellem form, materialer, fremstillingsprocesser og stykantal for et konkret produktforslag.
  • Skal kunne redegøre for hvorledes der skabes viden i en konkret designproces med henblik på at integrere kvalitative og kvantitative parametre for udformning og formgivning af et produktdesign
  • Skal kunne redegøre for og analysere problemer, potentialer og behov samt værdimæssige konsekvenser af et designkoncept på et afgrænset område med hensyntagen til et konkret produktets brug og tilblivelse

Færdigheder

Studerende, der gennemfører modulet:

  • Skal kunne udarbejde et designforslag, der integrerer viden om produktets tilblivelse; herunder relevant teknologi, materiale, mekanik, mekatronik, procesteknik, produktion, fremstilling, miljømæssige konsekvenser og forsyningskæde
  • Skal kunne kravspecificere, udarbejde og formgive et designforslag indenfor et nærmere specificeret område, der opfylder behov hos en specifik brugergruppe, kontekst og virksomhedstype og kunne argumentere for forslagets værdi- og miljømæssige konsekvenser
  • Skal kunne udvælge og anvende relevante teorier, metoder og processer i udvikling af et produkt og kunne påvise alternative løsninger for både design og tilblivelse af produktet
  • Skal kunne demonstrere reflekteret og kompetent anvendelse af  analoge/digitale værktøjer til at formidle analyse, koncept og design i 2D og 3D samt udføre  digitale renderinger som demonstrerer digitale færdigheder

Kompetencer

Studerende, der gennemfører modulet:

  • Skal i samarbejde med en gruppe kunne planlægge, formidle og gennemføre en udviklings- og synteseorienteret, systematisk produktudviklingsproces, med vægt på at forene krav og ønsker til produktets form, brug, og tilblivelse, samt metodisk tilstræbe innovationshøjde og ressourcebevidsthed i produktforslaget

Undervisningsform

Se generel beskrivelse af anvendte undervisningsformer i studieordningens § 17.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnBachelorprojekt: Industrielt design
Prøveform
Speciale/afgangsprojekt
ECTS20
Tilladte hjælpemidler
Uden hjælpemidler
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurEkstern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelBachelor's Project: Industrial Design
ModulkodeAODIB6P223
ModultypeProjekt
Varighed1 semester
SemesterForår
ECTS20
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Arkitektur & Design
InstitutInstitut for Arkitektur og Medieteknologi
FakultetDet Tekniske Fakultet for IT og Design