Modulets indhold, forløb og pædagogik
Læringsmål
Viden
Studerende, der gennemfører modulet:
- skal have kendskab til grundlæggende elementer på det
miljøretlige område med tilknytning til fast ejendom, planlægning
og udvikling, dvs. retsregler, -kilder, -institutioner, og
-principper. Skal i den forbindelse også kunne forstå forskellen
mellem offentlig og privat ret på området
- skal have viden om og forståelse for plan- og
reguleringssystemet i Danmark, herunder dets opbygning, funktion og
indbyrdes sammenhæng.
- skal særligt have kendskab til plan- og
-reguleringslovgivningen samt til planlægningsrelevant
forvaltningsret på nationalt, regionalt og især på kommunalt og
lokalt niveau
- skal have indgående kendskab til de juridiske krav til
udarbejdelse af kommunale plantyper, især lokalplanen og/eller
varmeforsyningsplanlægning, herunder de juridiske muligheder og
begrænsninger, der knytter sig til disse plantyper
Færdigheder
Studerende, der gennemfører modulet:
- skal ift. en given reguleringssituation og under givne
forudsætninger kunne identificere de relevante miljøretlige regler
og vurdere betydningen af disse
- skal særligt kunne anvende planlovgivning (især vedrørende
kommune- og lokalplanlægning), naturbeskyttelseslovgivning,
miljøbeskyttelseslovgivning, forsyningslovgivning og anden
lovgivning med nær relevans for udvikling af det bebyggede miljø i
forhold til konkrete udviklingsmæssige udfordringer og
problemstillinger på især byniveau
- skal kunne anvende teoretisk forståelse af de retlige
muligheder og begrænsninger i udarbejdelsen af en juridisk holdbar
lokalplan
Kompetencer
Studerende, der gennemfører modulet:
- skal kunne afklare og redegøre for de miljøretlige
forudsætninger i almindeligt forekommende byudviklingssituationer,
herunder redegøre for og i ukomplicerede tilfælde afklare
eventuelle tvivlsspørgsmål ift. regelgrundlaget
- skal kunne håndtere almindeligt forekommende
byudviklingssituationer og sikre sammenhæng i planlægningens
juridiske regulerende bestemmelser
- skal kunne indgå med miljøretlig ekspertise i tværfaglige
samarbejder i de mest almindelige udviklingsorienterede
situationer
Det ovennævnte lovkompleks behandles med forbehold for
navneændringer, fremkomsten af nye love og andre ændringer i den
miljøretlige lovportefølje
Undervisningsform
Forelæsninger, opgaveløsning og præsentation, lærerfeedback
e.l.
Eksamen
Prøver
Prøvens navn | Planjura og regulering – med sigte på lokalplanlægning
mv. |
Prøveform | Skriftlig eller mundtlig |
ECTS | 5 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets
eksamensordning |