Forudsætninger/Anbefalede forudsætninger for
at deltage i modulet
Modulet bygger på viden opnået i projektmodulet på 3. semester i
ingeniørvidenskab verdensmål 3 sundhed og trivsel, eller
tilsvarende.
Modulets indhold, forløb og pædagogik
Læringsmål
Viden
- Have opnået viden om og forstå betydningen af verdensmål 9
industri, innovation og infrastruktur
- Kunne forstå vigtigheden af opstilling af tekniske løsninger
til opfyldelse af verdensmål 9 industri, innovation og
infrastruktur
- Have opnået viden om modellering af grundlæggende mekaniske,
elektriske, kemiske og/eller termiske systemer eller processer
- Have opnået forståelse for styring og regulering
- Have opnået viden om og erfaring med eksperimentelt arbejde
eller anvende relevante data fra reelle fysiske målinger, hvor
reguleringsteknik anvendes sammen med et modelleret
system
Færdigheder
- Kunne opstille dynamiske modeller af mekaniske, elektriske,
kemiske og/eller termiske systemer eller processer til løsning af
tekniske problemstillinger inden for verdensmål 9 og kunne
implementere disse modeller i et simuleringsværktøj
- Være i stand til at opstille krav til et reguleringssystem
under hensyntagen til systemets egenskaber og begrænsninger
- Kunne opsætte en specifik målsætning for projektet set i
relation til et bæredygtig samfund inden for industri, innovation
og infrastruktur
- Kunne anvende styring og reguleringsteknik til dimensionering
af en regulator og kunne vurdere den fundne regulatorstrategis
egnethed
- Have kendskab til praktisk implementering af en regulator samt
forståelse for instrumentering til måling af et systems
tilstande
- Kunne vurdere opnåede teoretiske resultater og eksperimentelle
resultater baseret på laboratoriearbejde eller ved reelle fysiske
målinger
Kompetencer
- Have opnået evne til at kunne anvende akademiske kundskaber og
færdigheder inden for grundlæggende reguleringsteknik på en
praktisk problemstilling inden for verdensmål 9 industri,
innovation og infrastruktur
- Have opnået evne til at kunne indgå i fagligt og tværfagligt
samarbejde inden for verdensmål 9 industri, innovation og
infrastruktur
Undervisningsform
Projektgrupperne samarbejder om mere komplekse problemstillinger
inden for industri, innovation og infrastruktur.
Projekterne forventes at blive udført i samarbejde med
industrien, forsyningsvirksomheder eller fx kommuner om
infrastruktur. De studerende får derved kontakt til det omgivende
samfund og får yderligere muligheder for at udvikle deres
problemorienterede læring til udvikling af de tekniske løsninger
inden for industri og forsyningsvirksomheder.
Afvikles som problembaseret projektorganiseret arbejde i
grupper, hvor løsningen fremkommer som en iterativ proces med
refleksioner på opstillede delmål og analyser, og hvor de
personlige samarbejdskompetencer og tolerance og robusthed over for
andres input bliver styrket igennem gruppesamarbejdet.
Projektet kan være disciplinorienteret, tværfagligt eller en del
af et multidisciplinært projekt, afhængigt af projektvalg.
Omfang og forventet arbejdsindsats
Projektmodulets omfang er 15 ECTS svarende til 450 timers
studieindsats for den studerende.
Eksamen
Prøver
Prøvens navn | Verdensmål 9 industri, innovation og infrastruktur |
Prøveform | Mundtlig pba. projekt
Intern mundtlig prøve baseret på fremlæggelsesseminar og
projektrapport. |
ECTS | 15 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets
eksamensordning |