Modulets indhold, forløb og pædagogik
At introducere den studerende til hospital, basale kliniske
håndgreb og færdigheder og at lære den studerende de basale
kliniske aspekter af intern medicin og parakliniske fag
Læringsmål
Viden
- Kende hospitalets opbygning
- Forstå betydningen af interprofessionelt og tværfagligt
samarbejde
- Forstå det omskiftelige i en uforudsigelig klinisk hverdag
- Kende journalstruktur i almen praksis og på hospitalet
- Redegøre for basale kliniske håndgreb
- Demonstrere en grundlæggende indsigt i, hvordan almindelige
medicinske sygdomme præsenterer sig, diagnosticeres og behandles i
samarbejde med parakliniske fag
- Kunne vurdere differentialdiagnoser på et indledende niveau
baseret på fortolkning af anamnese, objektive og parakliniske
undersøgelser
- Redegøre for behandling af almindelige tilstande indenfor de
medicinske områder
- Kende til de hyppigste onkogenetiske dispositionssyndromer
inklusive diagnostik og kontrolprogrammer
- Forklare relevante patofysiologiske forhold
- Beskrive de patoanatomiske forandringer, der er diagnostisk
grundlag for almindelige tilstande inden for de medicinske områder,
med præcis terminologi
- Formulere videnskabelige principper for udforskning af årsager,
forebyggelse og behandling af de almindeligst forekommende
sygdomme
- Forstå det sammenhængende patientforløb i forhold til almen
praksis og kommune
Færdigheder
- Udføre fokuseret anamnese og objektiv undersøgelse i den akutte
situation
- Udføre grundlæggende kliniske og parakliniske håndgreb
- Udføre anamneseoptagelse og objektiv undersøgelse hos den
uvisiterede patient, patienter med almindelige og med kritiske
medicinske tilstande
- Anvende basale kliniske færdigheder, som er nødvendige for den
nyuddannede læge
- Identificere relevante guidelines og retningslinjer i relation
til konkrete patientforløb
- Identificere differentialdiagnoser på et indledende niveau
- Lægge en relevant, præliminær undersøgelses- og
behandlingsplan
- Indgå i samarbejde med de parakliniske fag: Klinisk biokemi,
klinisk immunologi, klinisk mikrobiologi, røntgen, klinisk
fysiologi, nuklearmedicin og patologi og fortolke resultaterne
af fagenes undersøgelser
- Kommunikere de praktiske aspekter af parakliniske undersøgelser
til patienten
- Tolke resultater af parakliniske undersøgelser ved almindelige
og ved kritiske medicinske sygdomme
- Fremlægge struktureret og fokuseret patientresumé og
behandlingsplan til konference
- Forstå og have evne til at bedømme patientens samlede situation
under hospitalisering med henblik på udfærdigelse af epikrise
- Vurdere og kommunikere tiltag i forbindelse med sundhedsfremme
til patienten
- Forstå patientens situation og de særlige etiske
problemstillinger, der er en del af den kliniske hverdag
- Kommunikere tværfagligt og interprofessionelt samt samarbejde
med patienter og sundhedspersonale mhp at sikre kvaliteten i
patientforløb
- Analysere læringsbehov og eget bidrag til læring i konkrete
kliniske forløb
- Identificere hvilket lægeligt speciale de almindelige tilstande
hører til og forstå patientens samlede forløb
Kompetencer
- Begå sig i det kliniske miljø
- Fungere i basal diagnosticering og behandling af patienter, der
dagligt udredes på medicinske afdelinger - herunder sengeafdeling,
ambulatorium, og skadestue
- Fastholde og udbygge egen viden og færdigheder - herunder at
opsøge og tolke forskningsbaseret viden
- Identificere og reflektere over resultater, der går ud over
egen viden og færdigheder samt give forslag til relevant
assistance.
- Reflektere over egen præstation og patientens læring i mødet
med lægen
Undervisningsform
Problembaseret undervisning med udgangspunkt i cases
Eksamen
Forudsætning for indstilling til prøven
- En forudsætning for deltagelse i eksamen er godkendelse af
kliniske ophold
Prøver
Prøvens navn | Klinisk introduktion, intern medicin og paraklinik |
Prøveform | Mundtlig |
ECTS | 25 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Ekstern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets
eksamensordning |
Yderligere informationer
Er du allerede indskrevet på et semester, bedes du orientere dig
i Moodle og evt. kontakte semesterkoordinator ved faglige spørgsmål
eller studiesekretær ved administrative spørgsmål.
Øvrige henvendelser kan rettes til studienævnssekretær
Helene
Nørgaard.