Hjertet, respirationsorganerne og nyre/urinveje I

2021/2022

Modulets indhold, forløb og pædagogik

At give den studerende et grundliggende indblik i hjertet, respirationsorganerne, nyrernes og urinvejenes normale forhold. Desuden at introducere enkelte integrative elementer som de underliggende mekanismer der skal til for at kunne opretholde et normalt blodtryk. Endvidere introduceres enkelte patofysiologiske forhold, og dele af organernes farmakologi gennemgås.

Modulet skal bestås før deltagelse i modul 3.1.

Læringsmål

Viden

Anatomi

Makroskopisk anatomi

  • Redegøre for de strukturelle hovedtræk af de øvre og nedre luftveje (incl. næsen, bihulerner, nasopharynx, larynx), hjertet og de ledsagende større kar, lymfekar, thorax, diaphragma, nyrerne og de fraførende urinveje
  • På plancher eller anatomiske præparater kunne identificere lungerne og deres underdeling, diaphragma, hjertets og dets kamre og klapper, nyrerne og de fraførende urinveje. Hertil kommer accessoriske strukturer: De store kar i thorax, hjertets egne blodkar, og nyrernes blodkar
  • Kunne beskrive innervationen af lungerne, diaphragma og hjertet
  • Kunne identificere de største strukturer i thorax radiologisk
  • Kende til blærens innervationsforhold og kende til betydningen af manglende innervation af blæren og dens lukkemuskler
  • Kunne beskrive udviklingen af hjertet, lungerne, de store kar i thorax, nyrerne og de fraførende urinveje i hovedtræk
  • Kende til udviklingen af ansigtets knogler, læbe og den bløde og hårde gane

Mikroskopisk anatomi

  • Redegøre for hjertets histologiske opbygning
  • Redegøre for det principielle histologiske indhold af arterier, kapillærer og vener
  • Redegøre for lungernes histologi
  • Redegøre for histologien af de øvre luftveje
  • Redegøre for nyrernes histologiske opbygning
  • Beskrive den histologiske opbygning af blæren og de fraførende urinveje

Biokemi og fysiologi

  • Redegøre for hjertets kontraktionsmekanisme 
  • Beskrive hjertets impulsledningssystem og dets betydning for synchronicitet i hjertekontraktionen
  • Beskrive den fulde hjertecyklus og vide hvordan ændringer i hjertecyklus kan afspejles i et EKG
  • Beskrive den føtale cirkulation og de ændringer der sker ved fødslen
  • Redegøre for den hormonelle og nervøse regulation af blodtrykket
  • Redegøre for respirationen
  • Redegøre for de kemiske og nervøse reguleringsmekanismer af respirationen
  • Definere begreber vedrørende lungernes funktionelle respiratoriske volumina og beskrive hvorledes disse kan måles
  • Redegøre for gasudvekslingen i lungealveoler og perifere væv
  • Beskrive relationen mellem det partielle ilttryk i blodet og transport af ilt til vævene
  • Kende til de renale mekanismer der iværksættes ved fænomenerne respiratorisk acidose og alkalose
  • Kende til de respiratoriske mekanismer der iværksættes ved fænomenerne metabolisk acidose og alkalose
  • Beskrive simple eksperimentelle metoder til vurdering af blodets iltindhold
  • Redegøre for nyrernes ekskretoriske funktion
  • Redegøre for nyrernes betydning for regulation af kroppens indhold af væske og elektrolytter
  • Beskrive nyrernes betydning for fastholdelse af normale pH og blodtryksværdier
  • Kende til metoder til at vurdere nyrens evne til rensning af blodet, urinudskillelse og regulation af blodtrykket

Farmakologi og relateret patofysiologi

  • Kunne angive værdier for forhøjet blodtryk og kunne redegøre for de overordnede principper for såvel farmakologisk som non-farmakologisk behandling
  • Redegøre for principperne for den farmakologiske behandling af kronisk hjerteinsufficiens
  • Redegøre for principperne ved behandling af akut hjerteinsufficiens og hjertestop
  • Redegøre for principperne ved behandling af akut og kronisk nyreinsufficiens
  • Beskrive den patofyiologiske baggrund for atrieflimmer og principperne for hvorledes denne kan kontrolleres farmakologisk

Færdigheder

  • Færdighederne i dette modul opnås gennem den teoretisk prægende undervisning, suppleret med fysiologiske øvelser til belysning af de cardielle, respiratoriske og renale funktioner.
  • Den teoretiske viden relateres til klinikken ved inddragelse af patienter med relevant lidelse i undervisningen:

Kliniske færdigheder

  • Demonstrere basalviden om kommunikationsfærdigheder i omgangen med en patient
  • Anvende basalviden vedrørende infektionsforebyggelse ved patientkontakt
  • Foretage basale undersøgelser af respirationssystemet på en figurant og en hospitalspatient
  • Foretage basale undersøgelser af det cardiovaskulære system på en figurant og en hospitalspatient
  • Kunne gennemføre et struktureret interview med en patient med brystsmerter og hypertension

Kompetencer

  • Efter dette modul kan man forstå komplekse sammenhænge mellem hjertet, respirationsorganerne og nyrerne med hensyn til regulation af blodtrykket, påvirkning af hjertets kontraktion og frekvens, respirationsorganernes iltning af blodet og nyrernes filtrationsfunktion. Desuden kan man begynde at kunne overføre teoretisk viden til kliniske sammenhænge.

Eksamen

Forudsætning for indstilling til prøven

  • Indstilling til eksamen forudsætter godkendt portfolio

Prøver

Prøvens navnHjertet, respirationsorganerne og nyre/urinveje I
Prøveform
Skriftlig
ECTS10
BedømmelsesformBestået/ikke bestået
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Yderligere informationer

Hvis du overvejer at søge ind på uddannelsen, bedes du kontakte den decentrale studievejledning

Hvis du allerede er indskrevet på et semester, bedes du orientere dig i Moodle og evt. kontakte semesterkoordinator ved faglige spørgsmål eller studiesekretær ved administrative spørgsmål.

Øvrige henvendelser kan rettes til studienævnssekretær Helene Nørgaard.

Fakta om modulet

Engelsk titelHeart, Respiration and Kidney/Urinary System I
ModulkodeMEDMN14B1_3
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS10
UndervisningssprogDansk og engelsk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Medicin
InstitutKlinisk Institut
FakultetDet Sundhedsvidenskabelige Fakultet