Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere viden om:
Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere færdigheder i:
Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere kompetencer til:
Fagfelter
Modulet indeholder følgende fagfelter: Retsgrundlag, levevilkår, trivsel og udvikling, socialfaglig teori og praksis, ledelse, organisationer og forandringsprocesser og videnskabelig metode. Fagfelterne bidrager til opfyldning af modulets læringsmål. Modulets fagfelter skal være repræsenterede i projektet, men vægtningen af fagfelterne behøver ikke fordeles ligeligt i projektet, ligesom læringsmålene kan være opfyldt i varierende grad for hvert af fagfelterne.
Retsgrundlag (1)
Temaer i undervisningen er: § 50-undersøgelsen, juridiske krav til indhold og form, reglerne om foranstaltninger efter servicelovens kapitel 11, iværksættelse af undersøgelse af barnets person uden samtykke, iværksættelse af foranstaltninger uden samtykke, kravet om børnesamtale og kravet om handleplan samt forvaltningsretlige krav, herunder partshøring, klageadgang mv.
Levevilkår, trivsel og udvikling (2)
Her præsenteres såvel klassiske som nye relevante primært danske men også udvalgte internationale empiriske forskningsresultater omkring udsatte familier, børn og unge. Der præsenteres forskellige måder at kategorisere viden med det formål at kunne skabe et overblik over den aktuelle forskning på området, ligesom der relateres til forskellige paradigmatiske og teoretiske forklaringsrammer.
Socialfaglig teori og praksis (3)
Fagfeltet bidrager på dette semester med indsigt i det sociale arbejdes beskaffenhed, herunder forskellige socialfaglige praksisser i forbindelse med gennemførelsen af børnefaglige undersøgelser, handleplaner og iværksættelse af hjælpeforanstaltninger. Der vil være fokus på disse temaer ud fra et overordnet ledelses- og udviklingsperspektiv forstået på den måde, at de studerende præsenteres for de omtalte temaer, med det formål, at der kan reflekteres kritisk over den praksis, som foregår på den enkeltes arbejdsplads samt hvilke praksisområder, der på baggrund af den viden semesteret præsenterer, giver anledning til at forandre.
Ledelse, organisationer og forandringsprocesser (4)
Fagfeltet introducerer til organisationsteori og til offentlige organisationer som ramme for socialfagligt arbejde, herunder begreber som organisationskultur og -struktur. Fagfeltet giver endvidere indsigt i teorier om organisationers målrettede stræben efter at øge deres samlede læringspotentiale, herunder organisationens måder at evaluere sit eget virke, samt dens måder at anvende den viden, der løbende genereres gennem evalueringer. Under semestrets fagfelt hører også teorier om, hvordan man etablerer effektive og lærende teams i en organisation. Endelig giver fagfeltet en generel introduktion til det offentlige budget som styringsredskab til at forbedre ressourceudnyttelsen i socialt arbejde på børne- og ungeområdet, især forholdet mellem indsats og effekt.
Videnskabelig metode (5)
Fagfeltet skal give kompetencer i at opstille, begrunde og afgrænse en problemformulering, anvende forskningsdesign, operationalisere, anvende teori og videnskabelig metode samt analysere, diskutere, vurdere og perspektivere undersøgelsens fund.
Undervisnings- og arbejdsformer
Forelæsninger, praksisfokus, projektseminarer, opgaveskrivning og vejledning.
Prøvens navn | Den socialfaglige praksis og dens konsekvenser: Fokus på børn og unge med behov for særlig støtte |
Prøveform | Mundtlig pba. projekt |
ECTS | 15 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Ekstern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Engelsk titel | Social work and its consequences: Focus on children and young people in need of special support |
Modulkode | MBU20192 |
Modultype | Kursus |
Varighed | 1 semester |
Semester | Forår
|
ECTS | 15 |
Undervisningssprog | Dansk |
Undervisningssted | Campus Aalborg |
Modulansvarlig |
Studienævn | Studienævn for Masteruddannelsen i Udsatte Børn og Unge |
Institut | Institut for Sociologi og Socialt Arbejde |
Fakultet | Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet |