Humanistiske og samfundsvidenskabelige perspektiver på data og organisationers datasituation

2021/2022

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Modulet giver en historisk introduktion til de centrale begivenheder og dimensioner i udviklingen af det dataficerede samfund og den datadrevne organisation. I forlængelse heraf introduceres en række humanistiske og samfundsvidenskablige perspektiver på, hvordan denne udvikling har transformeret fx hverdagsliv, arbejdsliv, videnproduktion, demokrati samt ekspertise i organisationer.

Gennem modulet lærer de studerende at analysere teknologiens indflydelse på samfund, organisationer og mennesker samt at identificere dilemmaer, kontroverser og problematikker i forbindelse med introduktionen af specifikke data og datateknologier i en organisation. 

I løbet af modulet gennemfører de studerende en kortlægning af en konkret organisations datasituation - forstået som de datamæssige muligheder og udfordringer, som findes i og omkring de studerendes egne organisationer. Modulet introducerer til kvalitative metoder til kortlægning af organisationers datatyper, datainfrastrukturer samt virkningen af data og dataficering i organisationen. De studerende anvender udvalgte metoder til at undersøge væsentlige organisatoriske, sociale og faglige muligheder og udfordringer omkring datasituationen i en selvvalgt organisation.

Læringsmål

Viden

Viden om: 

  • væsentlige humanistiske og samfundsvidenskabelige teorier og teknologifilosofiske perspektiver på udviklingen af det dataficerede samfund og den datadrevne organisation

  • Relevante videnskabsteoretiske diskussioner i forhold til oversættelsen af fænomener til bestemte typer af data (jvf. dataficering)

  • digitale teknologiers konsekvenser for fx hverdagsliv, arbejdsliv, videnproduktion, demokrati samt ekspertise i organisationer herunder typiske problematikker, der kan opstå i relationen til forandringer af organisationers datapraksisser

  • udvalgte kvalitative metoder og deres videskabsteori til undersøgelse af datarelaterede problemstillinger i og omkring organisationer

Færdigheder

Færdigheder i: 

  • at undersøge forskellige fag- og interessentgruppers forståelse af de tekniske, sociale og organisatoriske aspekter ved data og databehandling

  • at identificere centrale humanistiske og samfundsfaglige diskussioner på tværs af teknologiske og historiske kontekster

  • at analysere forudsætningerne for implementering af konkrete datateknologier med relevante teoretiske begreber

Kompetencer

Kompetencer til: 

  • at identificere en konkret og situeret problemstilling vedrørende data, databrug og/eller dataficering i en organisatorisk kontekst

  • at planlægge og gennemføre en mindre, struktureret undersøgelse af en problemstilling vedrørende brug af data og digitale teknolgier i en udvalgt organisatorisk kontekst ved brug af fagets metoder

  • at anvende fagets teoretiske begreber til kritisk at diskutere en udvalgt problemstilling vedrørende brug af data og digitale teknologier i en organisatorisk kontekst

Undervisningsform

Vedr. undervisningsform henvises til studieordningens §17. Den konkrete vægtning mellem de forskellige undervisningselementer vil fremgå af semesterbeskrivelsen for modulet. Semesterbeskrivelsen offentliggøres i Moodle før semesterstart.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnHumanistiske og samfundsvidenskablige perspektiver på data og organisationers datasituation
Prøveform
Mundtlig pba. projekt
Opgaven kan skrives individuelt eller i grupper på op til 4 studerende.

Sidetal:
Mindst 12 og højst 15 sider ved individuelt udarbejdede opgaver
Ved grupper af 2 studerende min. 15 og max 22 sider.
Ved grupper af 3 studerende min. 17 og max 30 sider
Ved grupper af 4 studerende min. 19 og max 40 sider.

Prøven foregår ved, at den studerende holder et kort mundtligt oplæg om et fagligt emne indenfor modulets tema. Oplægget skal knytte sig til den skriftlige projektrapport.

Prøvetiden er normeret til 20 minutter pr. studerende og 10 minutter pr. gruppe til votering og karaktergivning, dog højest i alt to timer ved store grupper. Dvs. 30 minutter i alt ved individuelle prøver inklusiv votering og karaktergivning.
ECTS10
Tilladte hjælpemidler
Alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelHuman and Social Science Perspectives on Data and the Data Situation in Organizations
ModulkodeMAMDO20202
ModultypeProjekt
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS10
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus København
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for efteruddannelse i Læring og Filosofi
InstitutInstitut for Kultur og Læring
FakultetDet Humanistiske Fakultet