Online ledelse, samarbejde og læring

2021/2022

Forudsætninger/Anbefalede forudsætninger for at deltage i modulet

Det vil være en fordel for den studerende at have erfaring med ledelse og/ellerorganisering af samarbejds- eller læringsprocesser i fx It-afdelinger. Desuden bør den studerende kunne læse og arbejde med faglige engelsksprogede tekster.

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Fagpakken giver den studerende indsigt i emnet online ledelse, samarbejde og læring, og den studerende opnår erfaring med digitale empiriindsamlings-, analyse- og designmetoder. Mange ansatte i IT branchen skal lede samarbejde eller lære online med kolleger på andre lokaliteter, med samarbejdspartnere i andre organisationer, med udenlandske partnere osv. Studerende på fagpakken får viden om og vil arbejde konkret med digitale og distribuerede samarbejdsformer, kommunikation og kulturelle aspekter, og med hvordan IT kan understøtte online IT-lederen og IT medarbejderen i online samarbejdet, videndeling og læring for at opnå effektiv og værdiskabende processer, ligesom der skabes et rum for at undersøge i teori og praksis, hvad det vil sige at organisere samarbejde og læring online. Der er fokus på it-strategiske og it-organisatoriske opgaver ift. både udvikling, implementering og drift.

Læringsmål

Viden

Gennem fagpakken skal den studerende opnå viden om teorier, metoder og teknikker inden for følgende områder:

  • Viden om forskellige teorier om lokale og globale organisationsperspektiver og om virksomhedskultur og (inter)kulturelle udfordringer set i perspektivet af online ledelse, samarbejde og læring, i relation til multinationale, nationale og lokale relationer.
  • Kendskab til digitale metoder til at forstå, undersøge og analysere organisationer kan betragtes fra fire dimensioner, nemlig individ, gruppe, organisation og mellem organisationer, og hvordan disse dimensioner påvirker online-ledelse, samarbejde og læring
  • Viden om forskellige teorier om digitalt forankret lederskab, samarbejde og læring, og kendskab til, hvordan online ledelse, samarbejde og læring kan forstås ud fra disse teorier med særligt fokus på roller, potentialer og udfordringer, fx i forhold til at skabe tillid online.
  • Viden om sammenhænge mellem metode, teori og praksis, inden for ledelse, samarbejde og læring og konkrete udfordringer i online ledelse, samarbejde og læring

 

Den studerende skal desuden kunne forholde sig kritisk og refleksivt i forhold til disse teoretiske emner.

 

Færdigheder

Den studerende skal kunne anvende teorier, metoder og modeller om online ledelse, samarbejde og læring til at identificere, analysere, vurdere og komme med forslag til løsning af konkrete problemstillinger fra praksis. Den studerende skal kunne argumentere for relevansen af de valgte teorier, metoder og modeller samt for det udarbejdede løsningsforslag.

Det forventes, at den studerende efter gennemførelse af fagpakken har kompetencer til at:

  • Udvikle og afprøve forskellige former for online ledelse, samarbejde og læring med udgangspunkt i digitale metoder, modeller og teorier fra feltet, og særligt i relation tilIT-afdelingers drift, implementerings- ogudviklingsopgaver.
  • Forstå eget kulturelle udgangspunkt i mødet med medarbejdere med andre kulturelle udgangspunkter.
  • Facilitere online møder i de fire organisatoriske dimensioner.
  • Analysere og vurdere potentialer og konsekvenser af social software, når den bliver brugt til online ledelse, samarbejde og læring.
  • Lede og kommunikere IT udviklings- og forandringsprocesser der indebærer online ledelse, samarbejde og læring.

Kompetencer

Konkret forventes det, at den studerende efter gennemførelse af fagpakken har kompetencer til at:

  • Reflektere over og udvikle egen praksis i online ledelse, samarbejde og læring
  • Påtage sig ansvar for at styre udvikling og implementering af online ledelse samarbejde og læring i egen organisation eller interesseområde, med særlige kompetencer inden for IT-afdelingens områder af udvikling, implementering og drift.
  • Undersøge, afdække, analysere og håndtere udfordringer i online ledelse, samarbejde og læring i egen organisation eller interesseområde med udgangspunkt i fagets digitale metoder og faglige teorier.

Undervisningsform

Fagpakken er bygget op af tre faglige temaer, nemlig 1) det intra og inter-organisatoriske, 2) det globale, nationale og lokale, 3) Udfordringer og potentialer i online ledelse, samarbejde og læring.

De to første giver teoretisk indføring i fagpakkens emner. I det tredje tema skal deltagerne anvende teorierne i praksis i forhold til egen organisation eller interesseområde og herunder skabe ny viden inden for det valgte område. På tværs af disse temaer vil der være et gennemgående metodisk fokus, hvor særligt digitale tilgange til at undersøge, analysere og udvikle rammerne for online ledelse, samarbejde og læring er i fokus.

Undervisningen gennemføres som en kombination af online og tilstedeværelses undervisning.  Det supplerer og sikrer at fagets faglighed kommer i spil i praksis. Der afholdes 2 seminarer med hver én fysisk tilstedeværelsesdag (hel dag), og 3 online seminarer (halve dage),. Disse dage

 består af underviser-oplæg kombineret med gruppearbejde, øvelser og fælles diskussioner. Der tilknyttes en vejleder til projektet.

Mellem seminarerne er der online gruppearbejde, vejledning og obligatoriske opgavebesvarelser eller online indlæg, jf. beskrivelsen i eksamensformen. Det vil således på fagpakken være muligt at fokusere ens studiearbejde, via et problem-baserede lærings (PBL) projekt, som den/de studerende selv definerer og udfolder (oftest gennem egen erhvervspraksis). Studerende vil dermed kunne zoome specifikt ind på teori-praksis relationen på én eller flere problemstillinger inden for online ledelse, samarbejde og læring. Der tilknyttes en vejleder til projektet.

 

Eksamen

Prøver

Prøvens navnOnline ledelse, samarbejde og læring
Prøveform
Mundtlig pba. projekt
Eksamen består af to dele. For det første en tilfredsstillende aktiv tilstedeværelses del, for det andet en mundtlig prøve med ekstern censur på grundlag af skriftligt arbejde. Det er en forudsætning for at aflevere det skriftlige arbejde, at den studerende har deltaget tilfredsstillende i den aktive tilstedeværelses del.

• Tilfredsstillende aktiv tilstedeværelse forstås som den studerendes aktive medvirken i fælles aktiviteterne i undervisningen. Rammerne for den fælles refleksion defineres af den hovedansvarlige for fagpakken og rammerne for krav til tilfredsstillende aktiv deltagelse gøres tilgængelig mindst 1 måned før studiestart på studiets elæringsplatform (AAU’s moodle). Der vil blive stillet krav om et antal aktiviteter, såsom skriftlige indlæg, et videomøde, el lign., og der stilles krav om inddragelse af fagets teorier. Studerende kan aflevere det skriftlige arbejde og gå til den mundtlige prøve med ekstern censur, hvis han/hun har deltaget i minimum 75% af tilstedeværelsesundervisningen.

• En mundtlig prøve med ekstern censur på grundlag af skriftligt arbejde. Prøven foregår som en diskussion mellem de(n) studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i det udarbejdede skriftlige arbejde i formen: en projektrapport. Projektrapportens sidetal: pr. studerende mindst 15 sider max 20 sider, ved grupper højst 10 sider mere pr. ekstra studerende (dvs. v. to personer højst 30 sider, ved tre personer højst 40 sider, osv.). Gruppestørrelsen er 1 til 5 studerende. Prøvetiden er normeret til 30 minutter for den første studerende og 20 min. pr. gruppemedlem derefter (dvs. 30 min. v. solister, 50 min. for to studerende og 70 min. for tre studerende osv.). Der gives en karakter efter 7-trins skalaen.

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagpakkens mål med ingen eller få uvæsentlige mangler jf. afsnittet mål og beskrivelsen af viden, færdigheder og kompetencer.
ECTS15
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurEkstern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Yderligere informationer

Ønskede forudsætninger

Det vil være en fordel for den studerende at have erfaring med ledelse og/eller organisering af samarbejds- eller læringsprocesser i fx It-afdelinger. Desuden bør den studerende kunne læse og arbejde med faglige engelsksprogede tekster.

 

Særlige forhold

Fagpakken erstatter de tidligere udbudte fagpakker Globale projekter - håndtering af distribueret samarbejde og IT og Online distanceledelse. Derfor kan disse fagpakker ikke indgå i et masterprogram sammen med denne fagpakke.

Fakta om modulet

Engelsk titelOnline Leadership, collaboration and learning
ModulkodeMAITOONL21
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterForår og Efterår
Nærmere oplysning om starttid: https://www.master-it-vest.dk/fagpakker/organisation.html
ECTS15
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for efteruddannelse i Læring og Filosofi
InstitutInstitut for Kultur og Læring
FakultetDet Humanistiske Fakultet

Litteratur

Meget litteratur vil være på engelsk.