It-lederen i praksis

2021/2022

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Fagets mål er udvikling af deltagernes faglige og personlige ledelseskompetencer. Faget tager sit udgangspunkt i de teoretiske områder, som behandles i de to første enkeltfag, og faget gennemføres sideløbende med de to øvrige enkeltfag. Deltageren får ved dette enkeltfags start mulighed for at arbejde med og forholde sig til en vurdering af ens personlige ledelsesprofil gennem et individuelt forløb med ens faglige vejleder. Vejlederen vil med en blanding af teoretisk faglighed og praktisk erfaring give et nuanceret blik udefra i forholdet mellem ledelsesroller og de opgaver man udfører i egen praksis. Med udgangspunkt i samtaler om ledelsesprofilen modtager den studerende sparring med henblik på udvikling af den enkeltes faglige såvel som personlige ledelseskompetencer, og ligeledes aftales det med denne faglige vejleder, hvilke(n) faglige ledelsesmæssige problemstilling(er), deltageren vil sætte fokus på og arbejde med igennem enkeltfaget, samt hvilke kompetencer, deltageren i særlig grad ønsker at udvikle igennem projektperioden.

Den enkelte deltagers udvikling, såvel fagligt som personligt, demonstreres gennem en projektrapport. Problemstillingen behandles ved inddragelse af teorierne fra de to øvrige enkeltfag. Analyse af erfaringer fra egen praksis skal indgå som en del af projektet.

Læringsmål

Kompetencer

Efter at have gennemført It-lederen i praksis vil deltagerne have udviklet sine faglige og personlige ledelseskompetencer og være i stand til:

·       at definere og formulere en relevant problemstilling fra egen ledelsespraksis.

·       at vælge relevante metoder og teorier fra fagpakkens pensum til belysning af problemstillingen.

·       at demonstrere overblik over teorien ved at diskutere og argumentere for valg af teori og fremgangsmåde til at adressere problemstillingen.

·       at reflektere over egen ledelsespraktisk og udvikle denne.

·       at reflektere over egen personlige ledelseskompetencer og udvikling af disse

·       at opstille alternative forslag til forbedring af praksis.

Undervisningsform

Seminar med teoretiske indlæg og gruppediskussioner, gruppedialog, aflevering af opgaver.

Gennem udarbejdelse af en projektrapport, der tager udgangspunkt i en relevant it-ledelsesmæssig problemstilling, skal deltageren udvikle sine faglige og personlige ledelseskompetencer. Deltageren får tilknyttet en faglig vejleder.

Eksamen

Forudsætning for indstilling til prøven

  • ”It-lederen i praksis” forudsætter deltagelse i de to øvrige enkeltfag i fagpakken.

Prøver

Prøvens navnIt-lederen i praksis
Prøveform
Mundtlig pba. projekt
Faget afsluttes med en individuel mundtlig prøve med ekstern censur. Eksamen tager udgangspunkt i en projektrapport. Projektrapporten skal have et omfang af 15 normalsider (ekskl. forside, indholdsfortegnelse, kildefortegnelse og bilag). Der gives karakter efter 7-trins-skalaen. Varigheden af eksamen er berammet til en halv time inkl. votering.

Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på:
• at problemstillingen er relevant og præsentationen heraf sammenhængende.
• at argumentationen for den valgte teori til belysning og/eller løsning af problemstillingen er logisk og sammenfattet.
• at inddragelse af egen praksis og erfaringer er relevant i forhold til problemstillingen.
• at opgaven afspejler teoretisk og metodisk viden om det valgte emne/den valgte problemstilling.
• at refleksionen af egen ledelsespraksis fremstår sammenhængende og relevant i forhold til problemstillingen og fagets teoretiske områder.

Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler.
Karakteren 2 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål.
ECTS5
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurEkstern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelIT Management in Praxis
ModulkodeMAITOITL320
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterForår og Efterår
Nærmere oplysning om starttid: https://www.master-it-vest.dk/fagpakker/organisation.html
ECTS5
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for efteruddannelse i Læring og Filosofi
InstitutInstitut for Kultur og Læring
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet