Videregående kvalitativ metode: Etnografisk metode

2021/2022

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Mål
Formålet med kurset i Videregående Etnografisk Metode er at sætte de studerende i stand til at bruge etnografiske metoder i praksis. Vi har særligt fokus på håndværket og tilgangen som vigtige komponenter i etnografisk arbejde. Vi skal diskutere klassiske etnografiske tekster og nyudviklinger indenfor etnografien.

Indhold
Vi skal arbejde med øvelser, som tillader at de studerende får mulighed for at prøve kræfter med etnografisk praksis, hvad enten de har valgt at tage faget på 5 eller 10 ECTS points. Vi trækker på eksempler fra etnografisk forskning (eget og andres arbejder) for at illustrere dybden og bredden i etnografi – og vi diskuterer løbende hvordan man som studerende kan arbejde etnografisk. Faget bygger videre på kurset i kvalitative metoder 3, og vi forventer, at de studerende engagerer sig i diskussionerne og aktiviterene: Etnografi er først og fremmest en praksis, et håndværk, og ikke en teoretisk disciplin.

Læringsmål

Viden

Det er målet at den studerende efter modulet opnår:

  • en videregående indsigt i sociologiske problemstillinger inden for specialiseringens emneområde
  • opnår en videregående kendskab til flere områder eller temaer inden for specialiseringens emnefelt

Færdigheder

Det er målet at den studerende efter modulet kan:

  • vurdere og belyse specialiseringens problemstillinger på et fagligt højt niveau
  • beskrive og gengive centrale klassiske og nyere teorier af relevans for specialiseringen på et fagligt højt niveau
  • relatere sociologien til de videnskabsteoretiske grundlagsproblemer, der er relevante for specialiseringen
  • udvikle for specialiseringen relevante sociologiske forskningsdesigns
  • vurdere, analysere og forholde sig kritisk til udviklingen inden for specialiseringens funktionsområde

Kompetencer

Det er målet at den studerende efter modulet har:

  • evnen til at udvælge, belyse, diskutere og analysere problemstillinger med inddragelse af for specialiseringen relevante begrebsdannelser og teorier samt de for problemstillingen relevante metodiske tilgange

Undervisningsform

Modulerne afvikles som projektarbejde med tilhørende vejledning.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnVideregående kvalitativ metode: Etnografisk metode
Prøveform
Skriftlig
Modulet afsluttes med en individuel skriftlig eksamensopgave af en uges varighed. Der gives karakter efter 7-trinsskalaen
ECTS10
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurEkstern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelAdvanced Qualitative Methods: Ethnographic Methods
ModulkodeKASOC20185
ModultypeProjekt
Varighed1 semester
SemesterForår
ECTS10
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Sociologi
InstitutInstitut for Sociologi og Socialt Arbejde
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet