Beskæftigelsesfaglighed og udsatte voksne i den danske velfærdsstat – Et kritisk konstruktivt blik på beskæftigelsespolitik i praksis

2021/2022

Forudsætninger/Anbefalede forudsætninger for at deltage i modulet

Det forudsættes, at modulerne 'Socialt Arbejdes Felt' og 'Det Sociale Arbejdes Aktører og Organisationer' er bestået.

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Indhold
Kan man overhovedet sige, at det der bliver lavet i landets mange jobcentre er socialt arbejde? Kan man med rimelighed påstå at indsatsen over for de arbejdsløse falder inden for rammerne af socialt arbejde? Det rungende svar er JA! Beskæftigelsesområdet udgør en stadig mere central arena for socialt arbejde. Det har altid været en del af det sociale arbejdes opgave, at støtte mennesker i at kunne klare sig selv. Her spiller beskæftigelsespolitikken en afgørende rolle. En rigtig stor del af det sociale arbejdes felt (og dermed handlemuligheder) er på den ene eller anden måde påvirket af det beskæftigelsespolitiske perspektiv. Denne udvikling har medvirket til at sætte centrale værdier og perspektiver i socialt arbejde under pres. Det er derfor helt afgørende, at I som kommende kandidater i socialt arbejde er fortrolige med dette politik- og praksisfelt. Vi har på AAU et af landets stærkeste forskningsmiljøer på området. Det er derfor med udgangspunkt i egen og andres aktuelle forskning at dette valgfag tilbyder de studerende indsigt i aktuelle dilemmaer, udviklingstræk, konstruktiv kritik og viden om forbedringsmuligheder på feltet.

Mål
Kurset sætter fokus på socialt arbejde inden for en beskæftigelsespolitisk ramme. Udsatte voksne bliver som udgangspunkt mødt med beskæftigelsesrettede krav og tilbud i deres møde med velfærdsstaten. Kurset vil knytte diskussioner om udviklingen af dette centrale velfærdsområde an til udviklingen af beskæftigelsesfaglighed. Der vil være fokus på den gradvise udvidelse af målgruppen for det beskæftigelsesrettede og de muligheder og udfordringer, der er forbundet hermed i socialt arbejde. De studerende får kvalificeret forståelse af hvor komplekst det er, at godtgøre effekter af beskæftigelsesindsatser over for udsatte borgere. Der sættes desuden fokus på mødet mellem borger og medarbejder, og hvordan politik bliver oversat til konkret praksis i disse møder.

Læringsmål

Viden

  • Har viden om udviklingen over tid på det beskæftigelsespolitiske (og tilgrænsende socialpolitiske) velfærdsfelt
  • Har viden om dilemmaer, som opstår gennem udvidelsen af den beskæftigelsesrettede indsats overfor udsatte voksne
  • Har viden om problemorienterede elementer i PBL på avanceret niveau ( PBL)

Færdigheder

  • Kan foretage analyser af politik, organisationer og frontlinjepraksis på området
  • Kan reflektere over dilemmaer og udfordringer i arbejdet med politiske, organisatoriske og faglige perspektiver i socialt arbejde på beskæftigelsesområdet
  • Kan anvende forskellige begreber om beskæftigelsespolitik, aktive indsatser, beskæftigelsesfaglighed og borgerinddragelse
  • Kan analysere konkrete former for socialt arbejde ud fra en PBL orientering på et udfoldet niveau

Kompetencer

  • Kan undersøge og analysere udviklingen på det beskæftigelsespolitiske område, mødet mellem jobcentersystem og borger samt dilemmaer og udfordringer i dette felt
  • Kan forbinde viden om borgernes oplevelser af mødet med systemet med de organisatoriske og politiske rammer indsatsen
  • Kan tilegne sig og kritisk vurdere eksisterende undersøgelser og forskning om udsatte voksne og beskæftigelsesindsatser over for denne gruppe samt formidle forskning på det sociale arbejdes felt
  • Kan reflektere over egen læring og faglige udvikling på et avanceret niveau  Portfolio

Undervisningsform

Undervisningen består af forskningsbaserede forelæsninger, casearbejde, klyngeseminarer og diskussioner, kombineret med forskellige former for studenteraktiviteter. 

Eksamen

Prøver

Prøvens navnBeskæftigelsesfaglighed og udsatte voksne i den danske velfærdsstat – Et kritisk konstruktivt blik på beskæftigelsespolitik i praksis
Prøveform
Skriftlig
Det skal fremgå af forsiden på den skriftlige aflevering, om portfolio indgår i denne opgave, eller hvilken anden opgave det indgår i.
ECTS10
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Yderligere informationer

Link til portfolie
Link til PBL

Fakta om modulet

Engelsk titelProfessional Social and Employment Services in the Danish Welfare State – A Critical Constructive View on Employment Policy in Practice
ModulkodeKASOA20204K
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS10
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus København, Campus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Socialt Arbejde
InstitutInstitut for Sociologi og Socialt Arbejde
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet